Billedet: Censurens ansigt: Justitsminister Heiko Maas, SPD. Den tyske regering mener at have fundet en smart løsning på at løse problemet med uønskede udtryk på nettet. Mens de nu var i gang slang de også på “fake news”. Uten å merke det har de slått inn på et spor som har ført Tyskland inn i tragedier gang på gang: I stedet for å hogge over den gordiske knuten importerer man den og gjør at den vendes man en selv. Med en viktig tilføyelse: Politiske problemer av det omfang Europa står overfor skal helst ikke betraktes som noe man kan hugge over. Selve tilnærmingen er gal. Foto: Fabrizio Bensch/Reuters/Scanpix

Den tyske regering vedtog fredag en lov mod hatespeech og fake news på nettet, som er så generel, at den åbner for vilkårlighed. Myndighederne lægger ansvaret for at patruljere på nettet over på kommercielle selskaber. Når loven i tilgift truer med astronomiske bøder, har man lagt ballerne til rette for streng censur.

Regeringspartierne – CDU/CSU og SPD regerer sammen  – har med viden og vilje overladet knæsætning af ytringsfrihedens grænser til næringslivet. Når de samme partier truer med enorme bøder, er det vanskeligt ikke at drage den konklusion, at myndighederne ønsker meget stramme rammer for ytringer i det tyske rum.

I Sverige har man udtrykket “åsiktskorridoren”. Det er en sådan mekanisme, den tyske regering har indført.

Ansvarsfraskrivelse

Fra nu af kan politikerne begrænse sig til at udrykke mishag med bestemte holdninger eller meninger, og så vil Facebook, Google og de store netselskaber automatisk gøre “meningskorridoren” smallere.

Samtidig kan politikerne vaske deres hænder. De har fraskrevet sig ansvaret. Det er jo ikke dem, som censurerer, de har bare fastlagt nogle principper bygget på gode hensigter.

Spørgsmålet er, om vælgerne vil se med lige så stor forståelse på det. Politikerne svigter deres fremmeste pligt: At tage ansvar.

Mange vil mene, at de gør noget endnu værre: De igangsætter en procers, som indebærer de facto afskaffelse af ytringsfriheden. De har ophævet en grænse og nu kan nye sættes fra dag til dag, fra måned til måned.

Den politiske korrekthed har længe anskuet tale som handling og til og med anvendt udtrykket “talehandling”. Vi har allerede haft et europæisk hævnangreb mod muslimer og der var forsøg på det så sent som torsdag i Paris. Så kan man gå ind på gerningsmandens sociale profiler og finde, hvad han læste: Hvis der ikke er filtre mellem tale og handling, ligger konklusionen lige for: Luk det ned.

Det er let at forestille sig, at lukninger og retssager vil blive en konsekvens af loven. Den er en invitation til at gå efter politiske modstandere. At det er en SPD-justitsminister som har gennemført loven, siger noget om socialdemokratiets udvikling. Når det flerkulturelle projekt knager i fugerne, vælger man censur som løsning.

Hvor er oppositionen?

I spil

Det regeringen gør er at sætte ytringsfriheden i spil: Den bliver afhængig af politiske konjunkturer. Når man ved, hvilke spændinger der hersker under overfladen, er det som at lægge låg på den åbne debat, dvs. prøve at forhindre, at spændinger munder ud i meningsudveklsinger, som kan føre til politiske løsninger.

Hvilke ledere vil få støtte højere oppe i systemet til at risikere bøder i størrelsesordenen 50 millioner euro?

would fine social networking sites up to 50 million euros ($56 million) if they persistently fail to remove illegal content within a week, including defamatory “fake news.”

Frygt og forsigtighed bliver ikke bare det rådende princip mellem de kommercielle selskab og myndighederne, men også indadtil i selskaberne. Mellemlederne vil sørge for, at topledelsen undgår de enorme bøderne – med ditto tab af rennomé – og ledelsen vil sende signaler nedad i systemet om disciplin, dvs. tilbageholdenhed og forsigtighed. Censur er i praksis indført i Tyskland.

Justitsminister Heiko Maas (SPD) lægger ikke skjul på, at det også er hensigten:

-Ytringsfriheden slutter der, hvor straffeloven begynder, siger han kækt. Men pointen er, at det ikke vil være muligt at vide, hvor grænserne for hatespeech går – for slet ikke at tale om fake news. For at være på den sikre side, vil det som kaldes politisk korrekthed blive enerådende.

Det er en grænseløs naivitet og brutalitet, der ligger bag, når man tror man kan vedtage sig fra fake news-fænomenet. Selvstændigt tænkende mennesker ved godt, at det sete afhænger af øjnene som ser. Der er fake news på begge sider.

Men ikke set med tyske øjne, og det er her, tysk historie kommer ind i billedet. Tyskerne har en tendens til at smide barnet ud med badevandet.

Nåede ikke til enighed

Loven er udtryk for regeringens sololøb. Den forsøgte at nå til enighed med de store tech-giganter: Facebook,, Google og Twitter. Flere af dem er lige så store tilhængere af censur som regeringen – ikke mindst Zuckerberg. Zuckerberg lovede Angela Merkel at “gøre noget ved” den frie meningsudveksling på Facebook, under en samtale i Berlin som tilfældigvis blev fanget af en åben mikrofon, de troede var slukket. Merkel tog initiativet og Zuckerberg var en villig medspiller.

Men Zuckerberg er først og fremmest forretningsmand. At blive pålagt at være censurinstans i et flydende politisk landskab er bad for bussiness.

Maas claimed that 14 months of discussion with major social media companies had made no significant progress. Last week, lawmakers from his Social Democratic Party and Chancellor Angela Merkel’s center-right Union bloc agreed a number of amendments to give companies more time to check whether posts that are flagged to them are illegal, delegate the vetting process to a third party and ensure that users whose comments are removed can appeal the decision.

Politisk boble

Regeringen kørte selskaberne over og valgte at outsource kontrollen med ytringsfriheden til dem. Det kommer bestemt ikke til at gavne tyskernes omdømme. Afgørelsen vidner om, at tyske politikere lever i en boble. At de ikke lytter til de rådgivere, som siger at det er dårlig reklame for Tyskland. Hvis man er optaget af at bekæmpe højreekstremisme, skal man ikke outsource ytringsfriheden og i praksis indføre censur.

Regeringen kaster vrag på Tysklands renommé som en liberal stat. Det er en glidebane hen imod noget totalitært, og enhver med et minimum af politisk indsigt forstår umiddelbart, hvilken skade det vil påføre Tyskland.

Ikke glad

Heller ikke menneskerettighedsvagtposterne er glade for loven.

But human rights experts and the companies affected warn that the law risks privatizing the process of censorship and could have a chilling effect on free speech.

“This law as it stands now will not improve efforts to tackle this important societal problem,” Facebook said in a statement.

“We feel that the lack of scrutiny and consultation do not do justice to the importance of the subject. We will continue to do everything we can to ensure safety for the people on our platform,” the company said, noting that it is hiring 3,000 additional staff on top of 4,500 already working to review posts.

Hvis man gør sindelagskontrol til en manuel operation, har man i virkeligheden ansat personer til at udføre censur.

7.500 til at censurere! Det er at etablere et helt apparat. Hvad vil forbindelsen være mellem disse 7.500 og overvågningspolitiet? Hvis hensigten er politisk sindelagskontrol og forebyggelse af terror, vil man kunne slå to fluer med et smæk.

Man indfører også frygt ved lov blandt borgerne.

Hvis man først går ned ad denne vej, vil behovet vokse, for de problemer som debatterne reflekterer, vil fortsætte med at vokse. Det kunne debatten i sig selv have skabt løsninger på. Debat kan nemlig resultere i politiske løsninger. Det regeringen i virkeligheden siger er, at “det vil vi ikke have noget af”. “Vi vil cementere dagens partier”. Der rejses en censur-væg mod højre. Alternative für Deutschland vil blive udelukket.

Opposition uønsket

Da overser man at AfD er en kanal for en reel politisk utilfredshed. Denne relativt store befolkningsgruppe bliver nu stemplet som statsfjender, og det er et sørgeligt tysk spor, som har været forsøgt mange gange tidligere – altid med det samme resultat.

Desværre er det en mentalitet som også findes i rigt mål i Bruxelles og EU-bureaukratiet og i vest-europæiske hovedstæder. Når man tager Tysklands betydning for EU i betragtning, er det let at se,hvilken afsmittende effekt det vil få.

Og: Hvordan kan man angribe Viktor Orban for atvære udemokratisk, hvis man selv indfører en mekanisme, som gør ytringsfriheden vilkårlig?

Er magt det eneste de kender og forstår?

Igen ser vi et dramatisk eksempel på, at Europas ledende politikere ikke forstår de mest grundlæggende modsætninger i dagens samfund og heller ikke, at demokratiet har værktøjet til at løse dem. Hvis man ikke vil se problemerne og gør ytringsfriheden til en lukkemekanisme man kan gøre smallere efter behov, er man slået ind på en vej, som vil få dramatiske konsekvenser.

Det er ironisk og paradoksalt, at det er Tyskland, som går foran.

Hvis politikerne siger, at det kun er magt, som gælder, vil de få samme svar tilbage fra folket. De vil begynde at tale samme sprog. I forlængelse af dette vokser volden frem.

Personlig ansvarlig

Man har ikke overladt noget til tilfældighederne. Den enkelte censur-forvalter gøres personligt ansvarlig, hvis han/hun ikke er hård nok:

Aside from the hefty fine for companies, the law also provides for fines of up to 5 million euros for the person each company designates to deal with the complaints procedure if it doesn’t meet requirements.

I tilgift skal hvert selskab levere halvårlige rapporter over, hvor mange klager de har modtaget og hvordan de blev behandlet:

Social networks also have to publish a report every six months detailing how many complaints they received and how they dealt with them.

En kompromitterende alliance

Eller er det NGO’erne som nu patruljerer nettet på vegne af myndighederne, som skal rapportere? Det er uklart. Men det er vigtigt at nævne, at NGO’ere allerede er trukket ind som medspillere, dvs. overvågere. De er nemlig i en sømløs overgang forbundet med venstrefløjen og rekrutterer fra en koalition af venstreradikale, almindeligt venstreorienterede og muslimer. Alliancen venstrefløjen-islam truer med at kompromittere socialisterne for evig og altid. Censur har været en del af socialismens historie, og det ser ud til at være kontrol-reflekserne, som nu hentes frem. Man nedkalder nemesis over sit hovede. I stedet for at lære af historien, gør man det modsatte: Gentager de værste fejl.

Hvis man først begynder med overvågning, censur og straf, er det svært at stoppe igen.

En trist fodnote til beslutningen er, at den største jødiske organisation i Tyskland roser loven og siger, at den bliver et vigtigt værktøj for at bekæmpe antisemitisme. Men loven vil også øge antisemitismen, både ved at puste til højreekstremisme og ved at lade islamisk antisemitisme gå upåtalt.