Nyt

507 migranter – overvejende fra Afrika syd for Sahara – som var stævnet ud fra den libyske kyst i fem gummibåde, gik onsdag i land i havnen i Crotone i den italienske tåspidsregion Calabria, efter at være blevet samlet op af skibet «Vos Hestia» tilhørende organisationen Save the Children.

Det italienske nyhedsbureau ANSA er tilsyneladende det eneste i verden,. som har registreret sagden, der har fået uhyre lille bevågenhed.

Et modtagelsessystem koordineret af præfekturet i Crotone tog imod migranterne på havnen i byen. Migranterne vil midlertidigt blive anbragt på asylmodtagelses-centret Sant’Anna i Isola Capo Rizzuto. Herfra vil de blive transporteret til forskellige steder i overensstemmelse med den fordelingsplan, der er udarbejdet af Indenrigsministeriet.

Hvis stednavnet Isola Capo Rizzuto får en klokke til at ringe, skyldes det sandsynligvis, at der for en måned siden var opmærksomhed om asylcentret, da det kom frem, at det mafia-lignende forbrydersyndikat ´ndrangheta havde tjent styrtende på modtragelsescentret de seneste ti år.

ANSA kan også meddele, at EU-kommissonens præsident, Jean-Claude Juncker, torsdag forsikrede Italiens statsminister Peolo Gentiloni om, at støvlelandet «fortsat kan regne med Europas solidaritet».

Juncker and Gentiloni reaffirmed their «joint determination to carry out the European agenda on migration».

Begge ved naturligvis, at de gør regning uden vært, og at det er et åbent spørgsmål, om dem, der fortsat tror på denne teaterforestilling efterhånden ikke kan tælles på en hånd.

Torsdag kunnes La Repubblica ellers oplyse, at en række NGO-ere har skrevet et åbent brev til de italienske politikere, hvor man fremhæver, at Europa har taget imod en alt for lille andel af verdens mere end 60 millioner flygtninge, og beder om, at Italien gør en større indsats. Der bør være flere humanitære korridorer, en mere effektiv sagsbehandling, enklere familiesammenføringer, bedre kvalitet i modtagelsescentrene og større effektivitet i EUs omfordeling.