“Der findes en kæmpestor maskine et sted. Alle kender den, men få har set den. Utilnærmelig står den med blanke facader og kværner løs. Lyden er som vindens susen i store, tomme siloer på nedlagte fabrikker. Ingen ved helt, hvad maskinen producerer, og endnu færre kan bruge dens produkter. Nye manualer er blevet udarbejdet, men de er aldrig nået frem. Tusindvis af teknikere er ansatte til at vedligeholde maskinen, og topdiplomater og politikere roser i høje vendinger dens ydeevne. Men maskinen er forhadt af egnens beboere, for udledning af giftigt spildevand fra dens indre har forurenet åer og vandløb og bragt lokalsamfundenes økosystemer ud af balance. Maskinen kværner dog uanfægtet videre, for skønt den ikke producerer ret meget af værdi, rummer den som et stort kar herskernes drømme. Sådan fortsætter det indtil den skønne dag, hvor maskinen bryder sammen under sin egen vægt og efterlader et rygende krater i jorden.”

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2017/06/19/maskinen/