De titusinder der strømmer over Middelhavet hentes af redningsskibe, der går i pendulfart. Det kaldes redning, men minder snarere om taxi-virksomhed. Italienske medier og anklagemyndigheder har påvist, at store organisastioner som Læger uden Grænser samarbejder aktivt med menneskesmuglerne.

Vi taler om kriminel virksomhed. Italienerne har aflyttet mobilsamtaler. Når skibene nærmer sig hinanden i rum sø, slår de transponderne fra, så de ikke kan spores.

Libyen er et lovløst samfund, men netop dette faktum giver de skruppelløse frit spillerum. Og de europæiske myndigheder er fuldt vidende om det. Hvis man følger nøje med er det ikke svært at fastslå, hvad der foregår.

Hvor længe kan indsmuglingen af illegale migranter fortsætte? Om bord på skibe som det tyske Sea-Watch forsøgte at hente, befandt der sig 300 marokkanere og 145 bangladeshere. Ingen af dem har beskyttelsesbehov.

Vi taler om en organiseret undergravning af Europa.

Det leder tankerne hen på de puniske krige. Truslen mod Roms status – det var før imperiet – kom fra Karthago, i vore dages Tunesien. Hannibal førte sin hær over Alperne og ind i Italien. Ved Cannæ dræbte hans hær 50.000 romere.

Kun en overmenneskelig anstrengelse reddede Rom fra undergang. Hvad skal redde Europa denne gang?

Situationen er lige truende. Det værste er ikke menneskene, det er den kyniske brug af humanisme som skalkeskjul for at undergrave vores samfund.

Document var før weekenden i kontakt med Læger uden grænser. De var meget forargede over at blive anklaget for at samarbejde med menneskesmuglere. Det eneste de gjorde var at redde mennesker fra at drukne, påstod de.

Det er en stor løgn. Læger uden grænser driver organiseret transport af illegale migranter ind i Europa. De europæiske politikere, der tillader transporten, og sågar betaler for den, fortjener at blive stillet til ansvar, politisk og retsligt.

De ved, hvad de gør. Når G7-mødet begynder, standses al trafik ind i Siciliens havne. Politikerne er bekymrede for deres egen egen sikkerhed, men ikke befolkningens.

Man samarbejder med en regering i Tripoli, der leverer våben til militser, herunder jihadister. The Times:

“European naval forces have intercepted a ship chartered by the Tripoli-based government of national accord led by Fayez al-Sarraj, the prime minister, five times since November and weapons that were on the move from Misrata to Benghazi were found on board on each occasion.

Western intelligence officials believe the arms were being handed over to Islamic militias, including Isis affiliates. The recipient groups were battling Khalifa Haftar, the renegade general who is Sarraj’s chief rival and is fighting for control of Benghazi.

The Italian command HQ of the EU’s Operation Sophia,which includes Royal Navy warships, vetoed the seizure of the weapons after interventions from Sarraj. However, EU governments challenged the Italian position last month at a meeting in Brussels.

Diplomats have warned that Sophia could be failing to uphold the UN weapons embargo on Libya because the ship was passing through international waters.

Named Luffy, the vessel is manned by a crew of 15 and has been chartered to carry wounded fighters from the battlefield to Misrata, which is controlled by rivals of Haftar.

Officials also fear the shipments could jeopardise attempts to bring together Sarraj and Haftar in a stronger unity government.”

Her ser man, hvordan EU trækkes ind i rivaliseringen mellem Tripoli-regeringen og general Haftar. Man er ikke længere herre over egen skæbne, og kontrollen bliver mindre og mindre, jo flere illegale der kommer til Europa om bord på redningsskibene.

Humanismen er blevet et skalkeskjul for slavehandel, organhandel, afpresning, voldtægt og tortur. Så snart disse mennesker overleveres til vestlige NGO’er, heder det redning. Men det er menneskesmuglernes brutale tjenester, der gør “redningen” mulig.

Det er et modbydelig skuespil, der foregår.

Humanisme er blevet et potent våben, der kun fungerer så længe det ikke afsløres. Det gør Berlingeren intet forsøg på at afdække i søndagens reportage. Sympatien er helt på det tyske NGO Sea-Watch´ side. Ubetinget. Berlingske stiller ikke ét spørgsmål til deres motiv.

Et lækket dokument forfattet i det tyske udenrigsministerium beskriver lejrene i Libyen som rene interneringslejre, hvor forholdene kan sammenlignes med nazisternes koncentrationslejre under Anden Verdenskrig.

Af samme grund er de humanitære organisationer stærkt kritiske over for EUs forsøg på lade den libyske kystvagt klare udfordringen med det store antal migranter og flygtninge, der sætter kursen mod Europa med Libyen som transitland. Alene sidste år kom hen ved 181.000 til Italien, og tallet ventes at blive mindst lige så højt i år.

Vi oplever den fjerde puniske krig, og det er vores egne organisationer og myndigheder, der står for importen af fremmede, der vil få vores samfund til at falde fra hinanden.

Hvem bliver tilbage til at skrive denne historie?

Lad os begynde nu.