“Og alligevel tror vi på bedre vejr i morgen. Sådan er vi. Det ved vi fra den konservative nestor Roger Scruton, der siger det et sted i sit omfattende virke på skrift: At mennesket nødvendigvis må være optimist, for ellers overlever det ikke mange dage i urskoven. Vi er nødt til at stå op og lede efter føde, husly, og hvis heldet er med os, åndelig næring. Vi er antropologiske optimister. Men, fortsætter Scruton, vi er nødt til at tilsætte en vis dosis pessimisme eller realisme i vores omgang med hinanden, ellers ender vi som Macron eller Uffe Elbæk.”
Mikael Jalving er røget ind i en art forårsdepression: Anna Libak forlader Berlingske, der nu stort set udelukkende befolkes af venstreorienterede journalister og skribenter, jøderne må selv anmelde en Heimdalsgade-imams opfordringer til drab på dem – og vejret siger vinter selvom kalenderen siger forår og snart sommer. Det hele er ad Helvede til og alligevel tror vi på, at det nok skal blive bedre – det er simpelthen indlejret i menneskets dna.
Læs Jalvings indlæg her:
http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mikaeljalving/ECE9571050/regn-regn-regn-selv-i-pilestraede/