Nyt
Afsked med normaliteten
Civilsamfundets normale funktion er for en stor del sat ud af kraft i den svenske hovedstad, denne fredag i april. Gaderne er tomme. Centrum er i praksis lukket af.
Rigsdagen blev blokeret kort efter selve ugerningen fandt sted i Drottninggatan. Centralstationen blev evakueret, og både togtrafik og anden kollektiv transport er standset. Sygehusene går i katastrofe-mode, og ekstra personel kaldes ind. Biografer, opera og teatre aflyser deres forestillinger. Kulturhuse lukker. Folk sidder fortsat på deres kontorer uden at kunne gå hjem endnu. Telefonnettet er overbelastet.
Mange mennesker kan altså mærke, at normaliteten ophører, selv om de ikke selv befandt sig i umiddelbar nærhed af attentatet fredag eftermiddag.
Og i gaderne øges tilstedeværelsen af bevæbnet politi, som vi har vænnet os til fra Paris. Det er Mellemøsten som kommer hjem. Det man tidligere havde stiftet bekendtskab med i Tel Aviv og Jerusalem, er også kommet til Europa: til Nice, Berlin, London – og Stockholm.
Det mislykkede selvmordsattentat i samme område i december 2010, synes uendelig længe siden. Bomberne dræbte kun terroristen.
Nu er det en helt anden metode, der tages i anvendelse. Det er kun får dage siden, at Abu Hassan al Muhajir opfordrede til nye angreb. 14. juli, 19. december, 22. mars, 7. april. Det nærmer sig.
Læs også
Julefnug -
Anvendelsen af ordet “attentat” falder mig lidt sært, da det normalt anvendes om et mordforsøg på en specifik person eller gruppe. Min forståelse var at den pågældende terrorist bar forsøgte at myrde så mange mennesker som muligt? Under alle omstændigheder, tvivler på at det her kommer til at gøre nogen større forskel. Svenskerne er alt for indoktrinerede og hjælpeløse til faktisk at gøre noget ved situationen. For at være ærlig er jeg overrasket over at sådan noget som det her ikke er sket før, men på den anden side er det jo gået rigtig godt for islamisterne med bare at overtage landet bid for bid indtil nu.
Angrebene i Paris, Nice, Berlin, London og nu Stockholm er desværre blot en begyndelse. Disse angreb vil blive en del af vores hverdag i fremtiden. Det er vores børn og børnebørn, som skal tage stilling til hvordan de vil forholde sig til disse mange sygelige angreb på egen befolkning. Det er vores generation som har skabt problemerne. Det er os som har ansvaret for, at det kan ske og at det sker. Vi er den generation som har tilladt, at terroren vinder frem og på sigt vil ødelægge vores ellers så trygge samfund. Det er os som har valgt de ansvarlige politikere. De politikere, som nu i mere end 30 år ikke har forholdt sig seriøst til de importerede problemer.
Vi har valgt de politikere, som har accepteret og tilladt en uhæmmet stor indvandring fra lande med muslimsk kultur. Politikere som godt har vidst, at når disse muslimske indvandrere bliver mange nok, så klumper de sig sammen og skaber isolerede og ekstreme miljøer og nægter at blive en hel del af vores samfund og dele vores fælles værdier, såsom demokrati og ligestilling m.v.
De samme politikere er ansvarlig for det konflikter der nu kommer mellem disse mange muslimske borgere og de etniske borgere. De er ansvarlige for, at der vokser ekstreme højrekræfter i vores samfund, som vil anvende voldelige midler i de konflikter de vil komme ud for i deres møder med muslimske borgere. Disse politikere har i alt for mange år – sammen med main stream medierne – undertrykt de mange borgere som ikke har været enige i at fremme det multikulturelle samfund med en hovedvægt på en indvandring af muslimske borgere.
Jeg personligt har intet imod et multikulturelt samfund. Det kan sagtens lade sig gøre, bare ikke med den muslimske kultur. Denne kultur kan ikke forenes med nogen anden kultur i denne verden. Dette har vores naive og lalleglade magthavere i alt for mange nægtet at forholde sig til. Desværre.
Nu står vi med en muslimsk indvandring, som blot vil vokse og som vi intet kan gøre ved. Vi må se i øjnene, at skaden er sket og ikke kan ændres. Denne muslimske befolkning vil kun vokse og vil inden for en overskuelig fremtid blive bestemmende i store dele af vores samfund. Vi vil se, at vores demokratiske værdier langsomt vil smuldre, vores ligestilling vil blive udjævnet og kvinder, homoseksuelle og jøder vil blive undertrykt.
Vores velfærdssamfund vil blive ændret inden for ganske få år. Vi har ikke råd til at opretholde dette system, dertil vil der blive alt for mange som skal forsørges og hjælpes. Udviklingen med at få især muslimske borgere i arbejde, vil blive en kamp som ikke kan vindes. Den muslimske kultur er også på dette områder 180 gr. omvendt af den vestlige kultur. I den vestlige kultur lever vi for at arbejde. I den muslimske kultur arbejder man kun for at overleve. Der i er der en kæmpe stor forskel og det er også det man har set de seneste 1400 år, hvor de muslimske lande er stået helt stille og ingen vækst har skabt, ud over væksten i krige og konflikter.
Pernille Vermund har i dag tilkendegivet i medierne, at hun får det væmmeligt hvis hun igen skal høre statsledere og politikere stå og fremsige, at nu skal vi stå sammen og holde hinanden i hånden. Dette har hun fuldstændig ret i. Jeg selv har det på samme måde. Nu må vi se statsledere og ansvarlige politikere handle og gøre op med problemet her og nu. De skal sikre at terror ikke sker igen – og gør det det så imod al forventning, skal konsekvenserne være ganske alvorlige og meget kraftige.
De ansvarlige politikere skal sikre der borgere. Hvis der er regler, konventioner eller andet som forhindrer at dette kan ske, skal dette straks ændres eller bringes til ophør. Hvis ikke vores ansvarlige politikere straks skrider til handling nu, skal de stilles til ansvar med de sanktioner der følger.
Jeg ser desværre at vores samfund og vort land vil bukke under. Det er for sent at redde Danmark og hele Europa for et total opsplitning. Vi vil få en fremtid i kaos og et økonomisk kolaps inden for en ganske overskuelig fremtid. Jeg vil givet blive erklæret pessimist og sortseer af rigtig mange, men ingen har endnu fremkommet med mulige løsninger for at mit fremstillede scenarie ikke vil ske.