Billedet: Wilders foran den tyrkiske ambassade med et banner med teksten (på både hollandsk og tyrkisk): “Bliv væk! Det er vores land” 

I den bitre strid mellem Holland og Tyrkiet er der forud for det hollandske valg kun en sikker vinder: Geert Wilders.

Der er valg i Holland på onsdag og folkeafstemning om udvidede beføjelser til præsidenten i Tyrkiet den 16. april. Mange kommentatorer mener, at begge sider, det vil sige regeringerne i begge lande, vil vinde på konflikten. Men den som efter alle solemærker kommer til at le sidst og bedst er Wilders.

Det var trods alt ham, som allerede onsdag kom med en skarp kritik af Tyrkiet – længe før den hollandske regering mandede sig op og fik stoppet det tyrkiske besøg.

Wilders arrangerede onsdag en kort demonstration udenfor Tyrkiets ambassade i Haag. Demonstrationen var en protest mod det planlagte møde, hvor Tyrkiets udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu skulle samle støtte fra tyrkere bosat i Holland til folkeafstemningen i Tyrkiet.

– Hold dig væk! Det er vores land! lød et af slagordene udenfor ambassaden.

Wilders kaldte president Recep Tayyip Erdogan «islamofascist»:

“I would declare… the whole Cabinet of Turkey persona non grata. Coming here to advocate the change of the Turkish constitution that will only strengthen the Islamofascist leader Erdogan of Turkey… is the worst thing that could happen to us.”

Men regeringen reagerede ikke. Først efter at tyskerne satte foden ned, kom der skred i tingene: Der blev udstedt landingsforbud for udenrigsminister Cavusoglis fly, og bilkortegen med socialminister Fatma Betül Sayan Kaya ble afskåret af politiet i Rotterdams gader.

Hollænderne har naturligvis hele historien med. Det er Wilders, som kan stå tilbage med ryggen rank: Det var ham, der førte en konsekvent linje over for det, som snart kan blive et semi-diktatorisk regime i Ankara.

«So Turkey, stay away from us! You are not welcome here!» Videoklippet (1 min.) er et år gammelt, men er de seneste dage blevet aktuelt igen.

Også Rotterdams socialdemokratiske borgmester, Ahmed Aboutaleb, med rødder i Marokko, erklærede familieministeren for uønsket. Så langt er vi altså kommet: Stillet over for Erdogan, kan man stole mere på en indvandrer fra et muslimsk land, end man kan stole på den hollandske regering.

Kun fire uger før folkeafstemningen kan Erdogan nu fremstille sig selv som en stærk og modig leder, der forsvarer Tyrkiet mod et aggressivt EU, der gør alt for at ødelægge den tyrkiske økonomi og reducere Ankaras magt i regionen.

Overalt i Tyrkiet demonstrerer hidsige tyrkere. Meningsmålingerne vipper mellem ja og nej. Nogen af Erdogans mest trofaste tilhængere findes blandt de 1,4 millioner stemmeberettigede tyrkere i Tyskland og 400.000 tyrkiske statsborgere i Holland. Derfor er vælgerne i den europæiske diaspora så vigtige.

Det hollandske parlamentsvalg afholdes i et anspændt politisk klima, hvor indvandring og islam er blandt de varmeste stridsspørgsmål.

Statsminister Mark Rutte fra det borgerlige VVD har forsøgt at tage brodden af Wilders ved at skærpe tonen og fremstille sig selv som en garant for, at hollandske værdier normer ikke bliver udhulet.

Det er spørgsmålet om det ikke er too little, too late.

Billederne af aggressive, tyrkiske demonstranter i Rotterdams gader spiller Geert Wilders gode kort i hænderne.