“Det er selvfølgelig frygten, der driver myndighederne. Jo flere islamiske terroranslag, jo mere ængstelig bliver man for, hvad krænkelse af islam kan føre med sig.
De kristne er man fløjtende ligeglad med. De griber jo ikke til vold. Men voldsmændenes helligbog står man fanatisk vagt om. Islam er ikke farlig, blot man dog er varlig. Så ingen afbrænding af islamiske helligbøger, ingen krænkelser af islamisk trosindhold.
For vi vil ikke have ballade.”
Katrine Winkel Holm skriver om blasfemisagen fra Nordjylland, hvor en mand er tiltalt efter straffelovens § 140 (den såkaldte blasfemiparagraf) for at have brændt en koran i sin baghave og lagt afbrændingen ud på facebook. Et angreb på ytringsfriheden og dertil også hykleri, der dækker over angst for muslimers vrede.
Ingen ville blive dømt endsige anklaget for at brænde en bibel og derfor understreger tiltalen mod den nordjyske mand både politiets og anklagemyndighedens hykleri og er samtidig en alvorlig påmindelse om den frygt for islam, der har bredt sig langt ind i kernen af vores retssystem.
Læs Winkel Holms indlæg her:
http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/katrineholm/ECE9390679/frygten-for-islam-har-vakt-blasfemiparagraffen-til-live-igen/