Hovederne på bloggen

“Når man fjerner de ydre grænser, opstår der indre grænser i stedet. Tydeligst kommer denne logik til udtryk i de såkaldte gated communities, som vi, hvis udviklingen fortsætter, vil se skyde op som giftige paddehatte også i Danmark. Pandoramilliardæren barslede sidste år med ideen om at opføre et 700 millioner kroner dyrt kompleks, så de velhavende kunne leve i sikkerhed, barrikaderet bag høje mure og bevogtet af private vagtværn.

Jeg afskyr gated communities eller rettere: Det, som tegnet står for, nemlig tabet af sammenhængskraft. Så på ét plan tænker jeg ilde om milliardæren René Sindlev, der vil tjene penge på borgernes frygt og egoisme. På et andet plan tænker jeg godt om ham, for han er måske vores bedste samfundskritiker:”

Kasper Støvring skriver om de synlige beviser på, at grænsesætning er en konstant, det ikke er til at komme uden om: Når de ydre (lande)grænser svigter, så opstår de indadtil i form af private vagtværn, gated communities og betonklodser på steder med mange mennesker.

Udviklingen går den gale vej, skriver Støvring, og vi har de håndgribelige beviser i form af synlige barrikader i gadebilledet og spørgeundersøgelser, der taler deres eget, tydelige sprog: Over halvdelen af danskerne har mindre tiltro til politiet i dag end for 10 år siden. Politikerne kunne relativt nemt rette op på denne fatale udvikling, men de tør eller vil ikke.

Læs Kasper Støvrings indlæg her:

 

 

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2017/02/18/naar-politikerne-ikke-vil-og-politiet-ikke-kan-beskytte-borgerne/