Nyt

25 migranter og 11 tjenestepersoner tilhørende det paramilitære spanske politiet Guardia Civil kom fredag til skade, da det lykkedes ca. 500 afrikanere fra lande syd for Sahara at trænge ind i den spanske enklave Ceuta, da de brød igennom eller klatrede over det seks meter høje grænsehegn mod Marokko.

Det kom til voldsomme glædesscener blandt afrikanerne efter at grænsen var forceret. Flere løb triumferende gennem gaderne og råbte «frihed», andre svøbte sig ind i det spanske flag, som det fremgår af både pressebilleder og optagelser – af blandt andet lokalavisen El Faro:

Da migrantene kom til modtagecentret  i Ceuta var der i følge El Mundo flere af dem som sagde «Tusind tak, Spanien, alt er overstået.» Med det sigter de formodentlig til den vanskelige og livstruende del af deres rejse.

Myndighederne i enklaven oplyser, at der var cirka 600 personer som forsøgte at forcere grænsen på fire forskellige steder, hvoraf det altså lykkedes for 500 af dem. Da 1100 personer gjorde et lignende forsøg den 1. januar, var der til sammenligning kun to som klarede det.

 

El MundoABC Nyheter (NTB)