I JP kan man i dag læse en dybt nedladende artikel om, at danskerne tror, at der er mange flere muslimer i Danmark, end der i virkeligheden er.

Danskerne vurderer ifølge JP i gennemsnit, at andelen af muslimer udgør 15%, hvor den i virkeligheden udgør 4,1% af den danske befolkning.

Det må man forstå er en grov overvurdering, der beror på danskernes uvidenhed om de faktisk forhold -og dermed også af den faktiske trussel fra islam.

Desværre er det reelt set umuligt at opgøre det faktiske antal muslimer i Danmark, da Danmarks Statistik ikke må registrere folk på baggrund af deres religiøse tilhørsforhold. Det eneste vi ved er, at der er ca.  78,4% der er medlem af folkekirken. Det efterlader ca. 21, 6% der er ikke er medlem af folkekirken – og de kan ikke være ateister allesammen. Hertil kommer alle dem, der har opholdstilladelse uden at være danske statsborgere og som ikke indgår i statistikken.

Rent bortset fra den åbenlyst forkerte påstand om, at JP sidder inde med valide tal for antallet af muslimer i Danmark, for dermed indirekte at hænge gennemsnitsdanskerens skøn ud som islamofobisk – så fremturer JPs artikel med  docerende foragt for danskernes indtryk af islam ved at hævde, at “vores holdninger ikke kan ændres af tørre tal”, men af “ansigtet”

Lad mig derfor lige for god ordens skyld give eksempler på blot nogle af de “ansigter” danskerne med stadigt stigende intensitet og hyppighed har fået sat på islam de seneste år: Attentatforsøget på Lars Hedegaard, Charlie Hebdo, Krudttønden, Dan Uzan, Maelbeek, Bruxelles´ Lufthavn, julemarkedet ved Gedänktniskirche.

At tro, at danskerne vil opleve islams påvirkning af vores samfund som mindre indgribende blot ved at få sat endnu et tørklædeindvundet ansigt på “fredens religion” – det er en hån mod læsernes og danskernes intelligens.

I virkeligheden er det ganske utroligt, at danskerne kun vurderer muslimerne til at udgøre skaldede 15%, når man tager i betragtning, hvor stor en indflydelse muslimer og hele debatten om islam har i vores samfund. Set i dette perspektiv burde andelen af muslimer nærme sig 40%.

Den begavede og altid vittige konservative skribent, Mark Steyn skrev kort før jul, som reaktion på terrorangrebet i Berlin, på sin blog:

Hvor flatterende det end er at få skylden for et helt lands islamofobi, ville jeg sige, at grunden til, at canadiere – i lighed med franskmænd og tyskere og belgiere og næsten alle andre – tror, at muslimene er flere end der er i virkeligheden, er ganske åbenbar: Islam slår hårdere end normalt for sin vægtklasse. Selv på dage, hvor de ikke mejer folk ned på julemarkeder eller myrder russiske ambassadører – eller knivstikker franske præster, eller sprænger belgiske lufthavne til himmels, eller forgriber sig seksuelt på deltagerne ved tyske nytårfestligheder – tyder også de mindre brændbare nyheder om islam i Vesten på en selvhævdelse og en selvsikkerhed som ville have været imponerende, selv om de udgjorde 17 procent. Når de rent faktisk rammer de 17 procent, vil folk tro de udgør 48.

Nej, danskerne er gennemgående et ordentligt og redeligt folk, der har al grund i verden til at se med stigende bekymring på den frygt og terror, der følger i kølvandet på islam. At de på trods heraf stadig kun vurderer muslimer til at udgøre 15% af befolkningen er helt utroligt.

http://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE9256582/danskernes-holdninger-til-muslimer-aendres-ikke-med-fakta/