“Man skaber ikke en god verden ved at sige, at man vil gøre det, eller sagt anderledes: Implementering af moralske principper kan også skabe utilsigtede, tragiske konsekvenser. Tænk på brugen af ordet retfærdighed. Kissinger sagde engang, at det ikke er menneskers ondskab, men deres selvretfærdighed, man skal frygte. Selvretfærdige mennesker tror, de har ret, og derfor er alt – for dem – tilladt. De er overbeviste om, at de har retten og moralen på deres side, og hensigten helliger som bekendt midlet. Når man har en hellig sag, ser man sig berettiget til at begå overgreb eller blot at dæmonisere modparten. Læg f.eks. mærke til, hvordan Putin er blevet dæmoniseret, som bl.a. Emmanuel Todd har udtalt.”

Kasper Støvring fortsætter sin argumentation for en udenrigspolitik, der er realistisk frem for idealistisk og som tager sigte på at beskytte nationalstaten frem for at engagere sig i andre landes konflikter ud fra et selvretfærdigt ønske om at udbrede egne vestlige, demokratiske værdier til lande, der ikke har bedt om det (læs: kulturimperialisme). Og han er oppe på den store tænker-klinge med sit afsæt i bl.a. Fukuyama, Huntington og Mearsheimer.

Læs Støvrings indlæg her:

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2016/12/07/de-tre-stoerste-udenrigspolitiske-taenkere/