Efterhånden som den økonomiske migration begynder at tynge de nordeuropæiske velfærdsstater for alvor, bliver der iværksat flere tiltag, der skal få de respektive lande til at fremstå langt mindre fristende mål for asylsøgerene.

Personer som ikke får imødekommet deres ansøging om asyl i Holland, vil efterfølgende heller ikke have ret til understøttelse fra staten, skriver Der Spiegel. I en nylig kendelse giver Hollands øverste administrative domstol samtykke til denne nye regel som regeringen har indført.

Eftergivenheden i form av såkaldt “tålt ophold” ser dermed ud til at lakke mod enden i landet. Lokale myndigheder og hjælpeorganisationer vil næppe afvikle deres nuværende systemer lige med det samme, men i længden kan de ikke opretholdes uden finansiering fra staten.

Kombinationen af den økonomiske byrde og den omstændighede, at den stigende  tilslutning til Geert Wilders og hans Frihedsparti ånder regeringen i nakken ligger utvivlsomt til grund for den nye, hårdere linje. Staten kan ganske vist fortsat yde hjælp, men på én betingelse:

I følge den nye “seng, bad og brød”-regel kan man fremover kun få en seng og et måltid mad  i et af de centrale herberg, hvis man samarbejder om sin egen udrejse.

Holland lægger sig dermed i praksis på linje med Italien, selvom man er endnu mere restriktiveistøvlelandet: Der ophører omsorgen nemlig også efter en tid – selv for personer, der har fået tilkendt asyl. De er således overladt til privat velgørenhed, som eventuelt kan tage form af en soveplads i en af Røde Kors’ barakker eller teltlejre.

Det italienske alternativ for afviste asylsøgere som ikke vil forlade landet.
I godhedsindustrien er man som ventet oprørte:

“Den som nægter mennesker husly og mad, krænker menneskeværdet”, erklærer den protestantiske kirke.

Har de fleste europæiske lande ikke på samme måde krænket menneskeværdetfor deres egne hjemløse borgere? Hvorfor er det kun asylsøgernes problemer, som er værdige nok til at blive fremhævet?

Med denne form for sorteperspil håber Hollands regering utvivlsomt, at mange vil afskrækkes fra at søge asyl i Holland, og at mange afviste asylsøgere vil rejse igen. Men ikke alle vil gøre det:

“Mange flygtninge kan slet ikke vende tilbage til deres hjemlande”, siger en talskvinde for Amnesty International.

Konsekvensen er uundgåeligt, at mange mennesker fremover kan blive  nødt til at betale sort for deres egen overnatning (finansieret ved kriminalitet eller sort arbejde), eller bo hos bekendte, udendørs eller i besatte bygninger – det sidste er udbredt i Italien (for eksempel i en nedlagt skole et stenkast fra en svømmehal frekventert af yours truly).

Holland vil med dette sandsynligvis opleve en del kortvarigt ubehag, men måske har de ikke noget valg. Det er en dårlig ide at betale sig fra alle problemer på ubestemt tid.

Der Spiegel