Oraklerne

Det gør hun engang imellem for at notere sig dine meninger, og hvem du vil stemme på. Og det er der ingen problemer med, hvis du har de rigtige meninger. Der er ingen ben i at gå ind for klimaet, alle kulturers ligeværd, bekæmpelse af racisme, offentlige tilskud til opførelse af moskeer eller ville stemme radikalt.

Derimod er det ikke så godt, hvis du vil lukke grænsen, undersøge hvor mange uledsagede flygtningebørn, der er børn, smide imamer ud, forbeholde danske sociale ydelser til danskere eller stemme på Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige.

Meningsmåleren ved, hvem du er, og hvor du bor. Du ved derimod ikke, hvor dine meninger ender. Kan der sive noget til din arbejdsgiver, bliver der ringet til konen, der i forvejen har et horn i siden på dig, fortæller meningsmåleren en journalist, at du er højrenationalist og Hitler-tilbeder?

Det kan du ikke vide noget om. Derfor må du være listig og sige, at du stemmer på Det Radikale Venstre. Du kan tilmed fortælle, at du er bolsjevik og stemmer på Enhedslisten. Det sker der ikke noget ved.

Resultatet bliver naturligvis kaos.

I dagene op til valget er alle radikale politikere ude for at købe nyt tøj og få sat deres hår, fordi de står til 40 pct. af stemmerne. Fornøjelsen består i at iagttage deres ansigter på valgnatten, mens de nærmer sig spærregrænsen.

Der er i det hele taget et problem med alle disse meningsmålinger. Det så vi, da briterne stemte for Brexit, selv om alle vidste, at det blev en sikker sejr for EU, og vi så det, da Trump vandt det amerikanske valg.

For nyligt oplevede vi det samme i Frankrig. Meningsmålingerne viste, at kampen om at blive Republikanernes kandidat ved præsidentvalget til næste år ville komme til at stå mellem Nicolas Sarkozy og Alain Juppé, hvorefter det endte med at blive Francois Fillon. Og det er godt, for han står til at besejre Den Nationale Fronts Marine Le Pen. Det er sikkert og vist.

Men der er ikke så meget, der er sikkert i vor tid, hvor de nationale befolkninger bliver mere og mere rasende over de eliter, der ikke bare har snydt og bedraget dem, men som dagligt fodrer dem med nedladende propaganda og ekspertudtalelser.

Mange tør ikke stå ved deres meninger, for de ved ikke, om de en dag får besøg af et postbud af anden etnisk herkomst, som har medbragt en pistol eller en kniv.

Men de ved, at stemmeafgivningen indtil videre er hemmelig. Det er det, der gør livet så surt for de herskende klasser.

 

Lars Hedegaard er historiker, forfatter og debattør

2 svar til “Når meningsmåleren ringer”

  1. Morten Dreyer siger:

    Alle borgerlige bør ved deltagelse i målinger nævne, at de stemmer på Alternativet.

    • Lotte siger:

      Glimrende ide, Morten……
      Sikken opstand, når Uffe 2 så ryger ud af Tinget efter at have stået til 14 mandater i meningsmålingerne……grin…..