Et stigende antal tyskere forlader lokalområdet, hvor de har boet hele deres liv, og andre forlader Tyskland for altid, i takt med at masseindvandring omdanner dele af landet til uigenkendelighed.
Data fra det tyske statistikbureau Destatis viser, at 138.000 tyskere forlod Tyskland i 2015. Flere forventes at udvandre i 2016. I en artikel om hjerneflugt: “Tyske talenter forlader landet i hobetal”skrev Die Welt, at mere end 1,5 millioner tyskere, heraf mange veluddannede, forlod Tyskland i løbet af det seneste årti.
Statistikkerne angiver ikke en grund til, hvorfor tyskere udvandrer, men der er flere tegn på, at mange har fået øjnene op for de reelle omkostninger – økonomiske, sociale og kulturelle – af kansler Angela Merkels beslutning om at lade mere end en million fortrinsvist muslimske migranter komme ind i landet i 2015. Mindst 300.000 flere migranter forventes at komme til Tyskland i 2016 ifølge Frank-Jürgen Weise, der leder landets forbundskontor for migranter BAMF.
Masseindvandring har – blandt mange andre problemer – medvirket til en stigende følelse af utryghed i Tyskland, der står over for en stigende kriminalitet blandt migranter, heriblandt enepidemi af voldtægter og seksuelle overgreb. Masseindvandringen accelererer desuden islamiseringen af Tyskland. Mange tyskere synes at miste forhåbningerne til deres lands fremtidige retning.
Da migrantkrisen var på sit højeste i oktober 2015, samledes omkring 800 mennesker ved et borgermøde i Kassel/Lohfelden for at protestere mod lokalregeringens ensidige beslutning om at indrette asyllejre i byen. Kassels præsident Walter Lübcke svarede ved at fortælle dem, der var uenige med regeringens åbne dørs indvandringspolitik, at de er “frie til at forlade Tyskland når som helst”.
Denne indstilling gav genlyd i et skamløst essay offentliggjort i oktober 2016 af avisen Der Freitag (og i Huffington Post Deutschland, der efterfølgende slettede indlægget). En 18-årig syrisk migrant ved navn Aras Bacho opfordrede i artiklen tyskere, der er vrede over migrantkrisen, til at forlade Tyskland. Han skrev:
“Vi flygtninge … er trætte af vrede borgere (Wutbürger). De fornærmer og ophidser som vanvittige … Der er altid disse opildninger fra arbejdsløse racister (Wutbürgern), der bruger al deres tid på internettet og sidder på spring, indtil der kommer en artikel om flygtninge på internettet. Herefter begynder de skamløse kommentarer …
“Hej, I arbejdsløse vrede borgere (Wutbürger) på internettet. Hvor kloge er I? Hvor længe vil I blive ved med at fordreje sandheden? Ved I ikke, at I spreder løgne hver dag? Hvad ville I have gjort, hvis I havde været i deres sko? Tja, I ville være stukket af!
“Vi flygtninge … ønsker ikke at leve i det samme land som jer. I kan, og jeg synes I skulle, forlade Tyskland. Og tag gerne Sachsen og Alternative für Deutchland (AfD) med jer … Hvorfor tager I ikke til et andet land? Vi er trætte af jer!
“Tyskland passer ikke til jer, hvorfor bor I her? Hvorfor tager I ikke til et andet land? Hvis dette er jeres land, kære vrede borgere (Wutbürger), så opfør jer normalt. Ellers kan I ganske enkelt stikke af fra Tyskland og se jer om efter et nyt hjem. Tag til Amerika, over til Donald Trump, han vil elske jer. Vi er trætte af jer!”
Nyhedsmagasinet Focus rapporterede i maj 2016, at tyskere er flyttet til Ungarn. I en by nær Balatonsøen, der er en populær turistdestination i det vestlige Ungarn, fortalte en ejendomsmægler, at 80% af de tyske tilflyttere angiver migrantkrisen som hovedårsagen til deres ønske om at forlade Tyskland.
En anonym tysker, der udvandrede fra Tyskland, skrev for nylig et “Åbent brev til den tyske regering”. I dokumentet, der på offentliggjort på webstedet Politically Incorrect, står der:
“For få måneder siden udvandrede jeg fra Tyskland. Jeg traf ikke min beslutning af økonomiske årsager, men primært på grund af min utilfredshed med de nuværende politiske og sociale forhold i mit hjemland. Jeg mener med andre ord, at jeg og mine efterkommere vil få et bedre liv andetsteds. ‘Bedre’ er for mig i denne sammenhæng primært et liv i frihed med selvbestemmelse og anstændige lønninger i forhold til beskatningen.
“Jeg ønsker dog ikke at lukke døren stilfærdigt bag mig og bare gå. Jeg vil hermed gerne på konstruktiv vis forklare, hvorfor jeg besluttede at forlade Tyskland.
1. “Jeg mener ikke, at islam hører til i Tyskland. Jeg betragter det som et fremmedelement, der har givet Vesten flere problemer end fordele. Efter min mening er mange af denne religions tilhængere grove, krævende og foragtende over for Tyskland. I stedet for at bremse islamiseringen af Tyskland (og den deraf følgende uddøen af vores kultur og frihed) virker de fleste politikere for mig at se til at være mere optaget af at blive genvalgt, og de foretrækker derfor at ignorere eller nedtone det islamiske problem.
2. “Jeg mener, at tyske gader er mindre trygge end de burde være, vores teknologiske, lovgivningsmæssige og økonomiske muligheder taget i betragtning.
3. “Jeg mener, at EU har et demokratisk underskud, der begrænser min indflydelse som en demokratisk borger.
4 “Jeg mener, at indvandring skaber store og irreversible forandringer i det tyske samfund. Jeg er vred over, at dette sker uden tyskernes direkte godkendelse, men derimod dikteres af jer over for de tyske borgere og den kommende generation.
5. “Jeg mener, at de tyske medier i stigende grad opgiver deres neutralitet og at ytringsfrihed kun er muligt i begrænset omfang her i landet.
6. “Jeg mener, at man i Tyskland bejler til de dovne, mens de arbejdsomme straffes.
7. “Jeg mener, at det er skammeligt, at jøder i Tyskland igen skal være bange, fordi de er jøder.”
Mange tyskere har bemærket udviklingen henimod omvendt integration, hvor tyske familier forventes at tilpasse sig migranters sæder og skikke i stedet for integration den modsatte vej.
Den 14. oktober offentliggjorde den München-baserede avis Tageszeitung et dybfølt brev fra “Anna”, en mor til to, der fortalte om hendes beslutning om at flytte hendes familie ud af byen, fordi migranter gjorde hendes liv der umuligt. I brevet, der var stilet til Münchens borgmester Dieter Reiter, skrev hun:
“Jeg vil i dag gerne skrive et afskedsbrev til dig om, hvorfor jeg og min familie forlader byen, selv om ingen sikkert kerer sig om det.
“Jeg er 35 år gammel og bor her med mine to unge sønner og min mand i et dyrere rækkehus med parkering. Man kan derfor sige, at vi er velhavende efter München standarder … Vi bor godt med masser af plads og ved siden af en grøn park. Så hvorfor vil en familie som vores beslutte sig for at forlade byen? …
“Jeg går ud fra, at dine børn ikke benytter offentlige faciliteter, at de ikke benytter offentlig transport, og at de ikke går i en offentlig skole i “problematiske områder”. Jeg går også ud fra, at du og andre politikere sjældent, hvis nogensinde, kommer forbi på en gåtur her.
“En mandag morgen tog jeg til et arrangement sponsoreret af München by, med morgenmad for nabolagets kvinder. Jeg mødte her 6-8 mødre, hvoraf nogle var der med deres børn. Alle kvinderne bar tørklæde, og ingen af dem talte tysk. Arrangementets arrangører fortalte mig straks, at jeg nok ville finde det svært at integrere mig her (deres nøjagtige ord!!!). Jeg skal bemærke, at jeg er tysk. Jeg taler flydende tysk, og jeg bærer ikke tørklæde. Så jeg smilede lidt og sagde, at jeg ville forsøge at integrere mig. Man var blevet bedt om at medbringe noget til morgenmaden, og jeg havde desværre medbragt en salamipølse og skinkesandwich. Så jeg havde naturligvis endnu færre chancer for at integrere mig.
“Jeg kunne ikke tale tysk med nogen ved denne morgenmad for kvinder, der ellers skulle forestille at fremme integration, og der var heller ikke nogen, der virkede interesseret i at tale tysk. Arrangørerne insisterede ikke på, at der blev talt tysk, og kvinderne, der tilsyneladende var del af en etableret arabisk-tyrkisk gruppe, ønskede slet og ret at benytte lokalet.
“Jeg spurgte herefter til familiebrunchen … Jeg fik oplyst, at brunchen ville blive afholdt i adskilte lokaler. Mænd og kvinder hver for sig. Jeg troede først, at det var en dårlig spøg. Det var det desværre ikke. …
“Mit indtryk af disse integrationsfremmende arrangementer er derfor elendigt. Der sker slet ingen udveksling overhovedet!!! Hvordan kan München by tolerere noget sådant? Efter min mening må der stilles spørgsmål ved hele konceptet bag disse integrationsfremmende arrangementer. … Jeg fik at vide, at jeg ikke måtte have svinekød i mine børns madpakke!!! Hallo?! Vi er i Tyskland her! …
“For at opsummere, så oplever jeg her forhold, der får mig til at føle, at vi ikke rigtig er ønskede her. At vores familie ikke rigtig passer ind her. Min mand siger sommetider, at han har en følelse af, at vi nu er den største minoritetsgruppe uden en lobby. For hver gruppering er der en institution, et sted, en offentlig interesse, men for os: et heteroseksuelt gift par med to børn, der har arbejde, hverken er handikappede eller muslimer, for folk som os er der ikke længere nogen interesse.
“Når jeg i min søns børnehaveklasse nævner, at vi overvejer at flytte ud af byen og jeg fortalte dem årsagen til det, blev jeg voldsomt angrebet af skolens ledelse. På grund af folk som os, sagde de, virker integrationen ikke – netop fordi vi fjerner vores barn. Mindst to andre mødre har optrådt voldsomt krænkende. Ledelsen har nu stemplet mig som “fremmedfjendsk”.
“Dette er netop årsagen til, at folk som mig mister vores tålmodighed, og vi vælger at stemme på andre politiske partier. … Ærligt talt, jeg har rejst den halve verden rundt, har flere udenlandske end tyske venner, og jeg har absolut ingen fordomme eller aversioner over for folk på grund af deres oprindelse. Jeg har set meget af verden, og jeg ved at den måde, som integration praktiseres her, vil få andre til at nå den samme konklusion, som vi gjorde: Enten sender vi vores børn på private skoler og børnehaver, eller også flytter vi til andre samfund. Så derfor: farvel!!!!!!!!!!!”
Soeren Kern er Senior Fellow ved det New York-baserede Gatestone Institute. Han er også Senior Fellow i europæisk politik ved den Madrid-baserede Grupo de Estudios Estratégicos / Studiegruppe for strategiske studier. Følg Soeren Kern på Facebook og på Twitter.
Tyskere forlader Tyskland ‘i hobetal’
af Soeren Kern
22. November 2016
Oprindelig engelsk tekst: Germans Leaving Germany ‘In Droves’
Oversat af Kirsten Valeur