Smædekampagnen imod Trump med alle dens løgne spillede fallit, men som Milo Yiannopoulos funderer, er det bemærkelsesværdigt, at medierne ikke reflekterer over sig selv og deres egen taktik.

Måske er det kun naturligt, at når man i snart to år har overbevist sine læsere, lyttere og seere om at Trump er en skrækkelig mand, måske også har overbevist sig selv. Som David P Goldman spekulerer, så tilsiger “polite opinion (…) ritual anathemas of Trump”. Og når Trump er skrækkelig, er de mennesker han omgiver sig med helt sikkert også skrækkelige.

Den mest skrækkelige mand Trump valgte var Steve Bannon.

Han blev midt under valgkampen hentet fra sin redaktørpost på Breitbart til at lede Trumps kampagne, og dengang kaldte lektor ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, Niels Bjerre-Poulsen, Stephen Bannon for “Donald Trump på steroider” og smædede foran Jyllands-Postens villige mikrofonholder ved samme lejlighed Breitbart News for “gentagne gange (at være)  blevet anklaget for at bringe artikler med tydeligt racistisk indhold“.

En anklage er det samme som en dom, men Bannon selv har kørt Breitbart efter devisen “Facts get shares, opinions get shrugs” – og fakta tager sig jo ofte racistiske ud.

Medierne svælger i ufunderede beskyldninger mod alt fra højre og ikke mindst den nye store Satan i Trump.

Jeg vil dvæle lidt ved Point of View Internationals Annegrethe Felther Rasmussen, der kaldte Bannon for “Den farligste mand i amerikansk politik” og Breitbart News for et hvidt nationalistisk netmedie, “Førerhunden for den islamhadende, antisemitiske, sexistiske, homofobiske og ultrapopulistiske bevægelse i USA”

Hvis man slet ikke kender Breitbart News, vil nogle af de oftest fremhævede overskrifter i USA hjælpe til at forstå mediets natur: “Bill Kristol: Republican Spoiler, Renegade Jew,” var en overskrift, der i Breitbart blev brugt som en kritik rettet mod William Kristol, der er en kendt neokonservativ chefredaktør og kommentator, som bl.a. har grundlagt magasinet, The Weekly Standard, efter at Kristol undsagde Trump som republikanernes kandidat.

Blandt de stødende overskrifter, som Rasmussen trak frem var tre af dem “Birth Control Makes Women Unattractive and Crazy“, “The Solution to Online ‘Harassment’ Is Simple: Women Should Just Log Off” og “Would you rather your child had feminism or cancer?” skrevet af Milo Yiannopoulos. To af dem havde Hillary Clinton allerede læst op til nogen latter blandt hendes på det tidspunkt endnu troende i den tro, at folk ikke kan skelne polemik fra nyheds-stof.

Sådan går det, når man tankeløst kolporterer den amerikanske venstrefløjs forbitrelser, “Hell hath no fury like a self-designated elite scorned”.

Venstrefløjen er intellektuelt faldet helt sammen og har intet projekt, men kun gamle fjendebilleder. De kan ikke gamle hvide mænd, som de faktisk heller ikke bryder sig særligt meget om, hverken gamle, hvide eller mænd.

De kan ikke lide privat foretagsomhed, slægters led, civilisation og deres egen arv og især ikke historien, fordi den udstiller deres kroniske fejltagelser nådesløst. Så tilbage er kun at defamere alle, der taler dem midt imod og kalde alle nazister, homo-, islmo-,femi- alt muligt andet gejlfob.

Defameringen af Bannon går på to ben: dels at han er fortaler for hvid nationalisme, dels at han er antisemit.

Anklagen om den hvide nationalisme ser venstrefløjen bevist i hans virke som redaktør på Breitbart News. Guardian mente, at Breitbart News var et aldeles lødigt nyheds-site, måske fordi de faktisk havde taget sig tid til at læse Breitbart News, frem for blot at linke til en CNN artikel om stødende overskrifter, hvor man glemmer, hvem der skriver og hvorfor, lligesom Annegrethe Rasmussen gør. Ligesom hun glemmer at nævne at det var David Horowitz, der kaldte Bill Kristol for ‘a renegade jew, – og at han ville gøre det igen.

Og det er defameringen af Bannons andet ben, at Bannon er antisemit, som Rasmussen ikke dvæler ved.

Det gør hun muligvis ikke, fordi hun blev træt i fingrene mens hun skrev. Muligvis fordi det at beskylde en mand for at have et problem med jøder, lyder så indlysende tåbeligt, når man nu allerede har nævnt, at denne mand har arbejdet for en virksomhed som Goldman Sachs, har produceret Seinfeld og har redigeret Breitbart,(Der forsvarer Israel). Det sår automatisk  tvivl om påstanden om førerhunden for alt det andet grimme han også skal have tid til at være.

Det gælder om at dosere løgne i rigelige, men ikke alt for overvældende mængder.

Stefan Molyneux giver en lang tilbagevisning, men man kan også se den mere effektive Ezra Levant:

Åh, nu Rasmussen er glad for overskrifter hentet fra hendes nyhedstjeneste på CNN, så tillader jeg mig at vise nogle overskrifter fra venstrefløjens medier, som Breitbart havde samlet: “White people should be banned from doing yoga“, “Dog or jewish boyfriend; a quiz“, “Meet pedophiles who mean well“, “In Silicon Valley, young white males are stealing the future from everyone else” og denne:

For sorte hører ligesom til i fængslet…

Drokles blogger på www.monokultur.dk