“Kvindehadet – hvad betyder det? To ting: Hadet mod kvinder og kvinders had. Det første oplever vi allerede og hele tiden, som når over 1200 kvinder udsættes for seksuelle overgreb på én enkelt aften i én enkelt by.    Tyske retspsykologer gennemgår for tiden den grænseoverskridende mishandling af kvinder begået af især arabiske og afrikanske migranter i Køln nytårsaften.[…]
Det andet kvindehad har vi endnu til gode at se i fuldt omfang. Det er kvindernes had – mod dem, der hader dem. Vi kender dette had fra myterne, litteraturen og historien som hos amazonerne eller mænaderne, der rasende flår deres ofre. Eller fra de kurdiske kvindesoldater, som islamisterne frygter.”

Et super interessant indlæg fra Kasper Støvring, der stiller de eskalerende tal på sexuelle overgreb mod kvinder (en stigning på over 64% alene i andet kvartal i år) og den indbyggede foragt/had mod kvinder, som islam er bærer af – over for det hadpotentiale kvinder rummer, når det nære er truet – og skal forsvares.

Denne dobbelthed i den kvindelige natur, hvis bløde side indtil videre har været eksponent- og i vidt omfang også ansvarlig for etableringen af en altfavnende velfærdsstat, der har tilladt islam at vokse uhæmmet i vor midte. Og som Støvring til gengæld også tiltror en nådesløs råhed, når det for alvor går op for hende, at hun og hendes verden er truet.

Som illustrerende eksempel på kvindens benhårde kampvilje og ditto dominans bruger Støvring en scene fra filmen “300” om slaget ved Thermopylæ. En film, som mange mænd (og en del kvinder) elsker i dølgsmål, fordi den officielt går for at være en omgang kryptofascistoidt pis med stærkt homo-erotiske undertoner.

Men den er god – og Støvring har ret. Igen.

Læs hans indlæg og se filmklippet  her:

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2016/10/26/kvindehadet/