Det er et centralt element i asylpolitikken at de lande som modtager en asylansøger selv bestemmer, hvorvidt ansøgeren får opholdstilladelse. Det er almindelig kendt, at dette princip udvandes, fordi det er vanskeliget at sende mange af de afviste asylsøgere tilbage. Men hvor mange drejer det sig om?
Skal vi tro Østrigs forsvarsminister, Hans Peter Doskozil, er det stort set dem allesammen.
Hans Peter Doskozil, foto: Wikimedia Commons
Sidste tirsdag var der politisk debat i Wien med deltagelse af blandt andre Doskozil fra det socialdemokratiske SPÖ og hans statsrådskollega i koalitionsregeringen, Wolfgang Sobotka, som repræsenterer det konservative ÖVP. Østrigs største avis Kronen Zeitung skriver, at Doskozil under debatten lod følgende bemærkning falde:
“I øjeblikket er det ikke så afgørende om man får asylsøgeren godkendt, fordi vi i høj grad – 80 til 90 procent – ikke fører vores beslutninger ud i livet.”
Årsagen er i følge Doskozil, at der ikke er indgået aftaler om hjemsendelse med ophavslandene.
Forsvarsministeren tilføjede, at dette er en kerneproblem, fordi Afrikas befolkning vil blive fordoblet inden 2050.
I Indenrigsministeriet stiller man sig uforstående over for forsvarsministerens tal.
Her henviser man til, at der i år er givet 11.500 afslag på asylansøgninger og at 7800 personer er blevet sendt ud af landet, og at dette er ensbetydende med, at en det er en tredjedel og ikke 80-90 procent, der ikke har lovligt ophold.
Det leder frem til spørgsmålet, om der blandt de 7800 er personer, som tidligere har fået afslag og dermed ikke er omfattet af de 11.500 som Indenrigsministeriet henviser til. Sminker Indenrigsministeriet tallene – eller farer forsvarsministeren med en halv vind?