Nicolaes de Bruyn (1571-1656)

Kobberstikk, 36,2 x 50,3 cm, Fine Arts Museums of San Francisco

Motivet er hentet fra Ezekiel 37, 1-14 (Dansk Bibel 1933)

1 Herrens hånd kom over mig, og han førte mig i ånden ud og satte mig midt i dalen. Den var fuld af Ben; og han førte mig rundt omkring dem, og se, de lå i store Mængder ud over Dalen, og se, de var aldeles tørre. Derpå sagde han til mig: “Menneskesøn! kan disse Ben blive levende?” Jeg svarede: “Herre, HERRE, du ved det!” Så sagde han til mig: Profeter over disse Ben og sig til dem: I tørre Ben, hør HERRENs Ord! Så siger den Herre HERREN til disse Ben: Se, jeg bringer Ånd i eder, så I bliver levende. Jeg lægger Sener om eder, lader Kød vokse frem på eder, overtrækker eder med Hud og indgiver eder Ånd, så I bliver levende; og I skal kende, at jeg er HERREN.

Så profeterede jeg, som mig var pålagt, og der hørtes en Lyd, da jeg profeterede, og se, der hørtes Raslen, og Benene nærmede sig hverandre. Og jeg skuede, og se, der kom Sener på dem, Kød voksede frem, og de blev overtrukket med Hud, men der var ingen Ånd i dem. Så sagde han til mig: Profeter og tal til Ånden, profeter, du Menneskesøn, og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Ånd, kom fra de fre Verdenshjørner og blæs på disse dræbte, at de må blive levende! Da profeterede jeg, som han bød mig, og Ånden kom i dem, og de blev levende og rejste sig på deres Fødder, en såre, såre stor Hær.

Derpå sagde han til mig: Menneskesøn! Disse Ben er alt Israels Hus. Se, de siger: “Vore Ben er tørre, vort Håb er svundet, det er ude med os!” Profeter derfor og sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk, og bringer eder til Israels Land; og I skal kende, at jeg er HERREN, når jeg åbner eders Grave og fører eder ud af dem, mit Folk. Jeg indgiver eder min Ånd, så I bliver levende, og jeg bosætter eder i eders Land; og I skal kende, at jeg er HERREN; jeg har talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra HERREN.

En av de eldste kjente fremstillinger av samme motiv finner vi i synagogen i Dura Europos i Syria, datert til ca. 244 evt.