Det er egentlig ikke så mærkeligt at krop og nøgenhed ser ud til at blive et værdiladet konflikttema mellem Vesten og tilflyttede muslimer. Tildækning ligger lige for, fordi den er så synlig.

Nøgenhed er selve symbolet på modernitet. Når muslimer gør det modsatte: dækker sig til, mobiliseres nogle følelser der ikke let lader sig tæmme.

Læs blot, hvad borgermester i Cannes David Lisnard begrunder forbuddet mod burkini på strandene i Cannes med:

“Beachwear which ostentatiously displays religious affiliation, when France and places of worship are currently the target of terrorist attacks, is liable to create risks of disrupting public order (crowds, scuffles etc) which it is necessary to prevent,”.

Her kobles burkini og terror på en måde som vil provokere de mænd, hvis kvinder går tildækket. Lisnard siger han gør det for at undgå forstyrrelser af den offentlige ro og orden. Dette viser, at stemningen i Frankrig nu er så spændt, at borgermesteren er bange for de reaktioner synet af burkinier kan afføde.

Nøgenhed på den ene side og tildækning på den anden. Det opleves m.a.o som en provokation når nogle klæder på sig.

Billedet af Egyptens Doaa-Elghobashy der spiller tildækket i varmen, mod Tysklands Laura-Ludwig handler selvsagt om andet og mere end strandvolleyball.

Det sker i disse år en bevidstgørelse – ikke alene af folk i Vesten, men af moderne mennesker generelt. Det de ser er en kultur, der påbyder kvinderne at klæde sig på i stedet for af i stegende varme. Hvilket motiv er der for at påtvinge kvinder sådan en adfærd? Folk begynder at forstå at det her handler om mere end mangfoldighed. Det handler om tvang, og en oplevelse af krop og nøgenhed som en trussel.

Hvor tildækning vinder frem, forsvinder kroppen.

Tildækning er en aggressiv måde at signalere adskillelse mellem dem og os på.

Hver gang muslimer anlægger sag mod deres arbejdsgivere fordi de ikke må praktisere sharia på deres arbejde, svækker de den tillid andre har til dem. Men i stedet for at reflektere over konsekvenserne af deres adfærd, reagerer muslimer ofte med stejlhed.

Historien om den konverterede stewardesse, der gik til domstolene og anlagde sag mot Expressjet fordi hun blev afskediget efter at have nægtet at servere alkohol, er bare et eksempel.

Council of American-Islamic Relations, CAIR, fører sagen og jurist Lena Masri udtaler:

In a statement, Ms Masri emphasised the importance of religious freedom. “What this case comes down to is no one should have to choose between their career and religion, and it’s incumbent upon employers to provide a safe environment where employees can feel they can practice their religion freely.”

Man indtager en holdning, hvor man nægter at se de andre, og udtrykker en total afvisning af kollegers og arbejdsgivers interesser. Denne holdning vil uundgåeligt føre til en eskalering af konfliktniveauet.

Da Frankrig indførte tørklædeforbud på skolerne og forbud mod niqab i det offentlige rum, lagde anlagde de en norm, som ser ud til at danne præcedens. Frankrig blev dengang stærkt kritiseret – men nu følger andre efter.