Freden i Europa er i dag desværre kraftigt på vej til at blive en illusion; et flygtigt minde om en lykkeligere tid, hvor man oprigtigt troede på en forenet, demokratisk og fri verden. Den alvorligste trussel kommer modsat 1930’erne ikke fra udefrakommende militære invasioner – om end dette med tanke på Putins adfærd også er en reel fare – men fra en selvskabt, indre fjende, der truer med at knuse de byggesten, som den frie vestlige verden hviler på: den aggressive islamiske terror. Islamisk terror er for så vidt ikke noget nyt fænomen. Siden islams opståen i det syvende århundrede har fanatiske jihadister søgt med alle midler at påtvinge andre islams ideologi. Forskellen i dagens Europa er, at islamisk terror nu ikke længere er noget uhåndgribeligt og diffust, der udspiller sig i fjerne ørkenstater. Det foregår nu også i europæiske byer, i de rum, vi opfatter som vore egne; på caféer, banegårde, skoler, diskoteker, kirker, torve og festivaler.

 
Anders Næsby Europa sover videre