Når folk fra tid til anden har angrebet mig for at have været marxist og trotskist, har jeg nægtet at fortryde noget. Jeg mente, hvad jeg mente, og gjorde, hvad jeg gjorde. Og det var, mener jeg, ikke i nogen ond mening. Det var bare sådan, jeg opfattede verden, og man kan ikke ændre opfattelser med tilbagevirkende kraft. Hvis man indser, at man har taget fejl, kan prøve at yde bod på sine fejltagelser.

Men i den seneste tid er jeg blevet ramt af mismod over, hvad jeg engang stod for. Jeg var langt fra alene, og jeg ved ikke, hvordan mine gamle medkæmpere har det. Mange af dem er døde, så dem hører vi ikke mere fra. Og snart vil man heller ikke høre mere fra mig.

Siden jeg var ung, er der kommet flere nye generationer af selverklærede marxister, der ikke synes at have læst en linje af, hvad den gamle tysker skrev. Men så meget har de annammet, at alt i samfundet skal opdeles i undertrykkere og undertrykte, og hvis man tilhører de undertrykte, er der moralsk set frit slag for enhver handling, der skader undertrykkerne. I praksis gælder loven ikke for de undertrykte, eller den gælder kun med svagere kraft.

Derfor er der rift om at være undertrykt. Hvis man ikke er så heldig at være mørk i huden, kan man blive transkønnet, sociopat eller lommetyv.

Overalt i en vestlige verden må vi opleve, at forbrydelser begået af indvandrere bliver behandlet mildere eller slet ikke. Som tilfældet bl.a. er i England, hvor pakistanske ”grooming”-bander i årtier har kunnet voldtage og mishandle titusinder af hvide underklassepiger, uden at politiet greb ind, og få af de fremmede mænd er blevet straffet for overgreb, der ville have sendt hvide mænd i fængsel resten af livet.

Pakistanere og muslimer er nemlig blandt de undertrykte, og de har derfor krav på særbehandling.

I Danmark ser vi undertrykkere/undertrykte-fænomenet udfolde sig i den retspraksis, at ”højreorienterede” debattører, der kommer for skade at ytre et forkert ord, bliver trukket i retten, mens muslimer stort set kan sige og gøre, hvad de har lyst til. De kan f.eks frit agitere for at erstatte grundloven med shariaen, med alt hvad det medfører af piskestraf, henrettelse for gudsbespottelse og kvindeslaveri.

Det har vi fuld forståelse for, og ve den, der klager, for det muhamedanske mindretal er undertrykt, hvorfor det er forkasteligt at kritisere deres tilstedeværelse i Vesten eller tage afstand fra den ideologi, som de bekender sig til. Det har Lars Løkke sørget for med sin koranlov. Man må stadig gerne kritisere et medlem af Det Radikale Venstre, men ikke en imam, der vil afskaffe folkestyret. Han er fredet, fordi han tilhører en undertrykt minoritet.

Jeg spekulerer på, om denne vestlige selvmordskurs er et nyt fænomen eller har sin rod i en forkvaklet marxisme. Og jeg håber ikke, at jeg har et medansvar for denne dødedans.