JD Vance forsøgte at advare Europa under sin tale på sikkerhedskonferencen i München: At aflyse et valg på grund af spinkle beskyldninger om russisk indblanding åbner Pandoras æske. Vance ser ud til at have fået ret. Valgdirektoratet i Rumænien aflyste søndag Calin Georgescus deltagelse i genvalget den 4. maj. Vi har været vidne til det første lovlige kup i Europa.

Matt Taibbi skriver på substack, at det, der skete i Rumænien, ikke kan overvurderes. Det er et varsel om Europas fremtid.

Europa har klaret det, som demokraterne og lawfare ikke formåede at gøre i fire år: At forhindre en kandidat i at stille op.

Det er umuligt at se på, hvad der er sket i Rumænien, uden at tænke på de sidste tre års juridiske slagsmål om Donald Trumps berettigelse til at stille op til præsidentvalget. Rumænien er vores could-have-been og Europas succesfulde model for lawfare. Alternativt er det en ny form for præventiv farverevolution, hvor diktatoren afsættes, før han tiltræder .

Europæerne var ikke klar over, at Vance talte ud fra en konkret erfaring derhjemme. Han havde »hørt det før«: Den tidligere kommissær Thierry Breton hilste aflysningen af Georgescu velkommen. Vance var chokeret.

»Det slog mig, at en tidligere EU-kommissær for nylig gik på tv og lød glad for, at den rumænske regering netop havde aflyst et helt valg. Han advarede om, at hvis tingene ikke går efter planen, kan det samme ske i Tyskland.

Europa har vedtaget en variant af Demokraternes politik: De politiserede statsapparatet for at knække Trump og Maga. Men det lykkedes ikke. Europæerne har en anden tradition. De er opdelt i flere nationer med forskellige kulturer og historier.

Ikke desto mindre vækker det, der sker i Rumænien, opsigt.

Overraskende nok valgte Breton at prale af, hvad der skete i Rumænien.

»Vi gjorde det i Rumænien, og selvfølgelig skal vi gøre det, hvis det bliver nødvendigt i Tyskland.«

Da Elon Musk reagerede, forsøgte Breton at bagatellisere udtalelsen ved at sige, at det var på baggrund af loven om digitale tjenester, at valget blev aflyst.

Georgescu var ikke den eneste kandidat, der blev diskvalificeret. Den 5. oktober 2024 fjernede højesteret Diana Iovanovici-Șoșoacă fra stemmesedlen og gav en pompøs begrundelse.

Rumæniens status som medlem af Den Europæiske Union og Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO)er en garanti for den demokratiske udvikling af den rumænske stat på den ene side i lyset af dens tilknytning til principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet … Derfor er enhver kandidat, der ønsker at blive præsident i Rumænien, forpligtet til at fremme det demokratiske systems integritet … Tværtimod repræsenterer den manglende tilknytning til de forfatningsmæssige værdier en adfærd, der i sig selv er i strid med forfatningen.

Iovanovici-Șoșoacă og hendes mand havde været på den russiske ambassade på den russiske nationaldag og kom med udtalelser som, at Rumænien var et diktatur, og at der var større frihed i Rusland og Kina. Det var nok.

Da Georgescu vandt et lynvalg, gik myndighederne i panik. Forfatningsdomstolen annullerede valget.

EU’s juridiske rammer for regulering af internettet er velkendte. Både udbydere og udgivere er forpligtet til at fjerne »skadeligt« indhold under trussel om store bøder.

Men få havde forestillet sig, at bestemmelserne om uberettiget indblanding kunne bruges til at gøre demokratiske valg ugyldige.

Kort efter højesteretsdommen indledte EU en undersøgelse af den rumænske afstemning. Spørgsmålet var, om den rumænske regering gjorde nok for at forhindre »indblanding« i valget, som defineret i Europas Digital Services Act (DSA), den omfattende lov om »ulovligt indhold«, der blev indført under Breton, som engang kaldte sig selv for»håndhæver« af »folkets vilje«. DSA-reglerne med hensyn til valg er de »forpligtelser«, som Breton henviste til i sit skænderi med Musk. Hvis EU undersøgte sagen og fandt utilstrækkelig beskyttelse mod indblanding, ville det udgøre »overtrædelser af artikel 34(1), 34(2) og 35(1)« i DSA, som foreskriver sanktioner for både platforme og medlemslande, der trodser reglerne .

Kandidater til valg i medlemslandene skal derfor opfylde de kriterier, der er fastsat af Bruxelles for, hvad der opfylder kravene til integritet.

Georgescu appellerede sin sag til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som afviste sagen for fire dage siden. Den rumænske valgmyndighed fastholdt Georgescus udelukkelse søndag. Store demonstrationer brød straks ud i Bukarest.

A woman holds a portrait of Calin Georgescu during a protest after Romania’s Constitutional Court upholded a ban on his candidacy in the presidential election rerun, in Bucharest, Romania, Tuesday, March 11, 2025. (AP Photo/Vadim Ghirda)

Der er en duft af fløjlsrevolutionen i Tjekkoslovakiet i billederne fra Bukarest.

Der er meget på spil.

Betydningen af denne episode kan ikke overvurderes. Ved at bruge loven om digitale tjenester som en håndhævelsesmekanisme pålægger EU effektivt medlemslandene at vælge politikere, der støtter NATO. Selv hvis vi antager, at det værste, der er blevet skrevet om Georgescu, er sandt – at han har nydt godt af russisk indblanding, eller at han har fremmedfjendske eller antisemitiske tendenser – så handler demokrati stadig om, hvem der får flest stemmer. Hvis denne definition kommer med en »medmindre«-klausul, som i »flest stemmer, medmindre kandidatens synspunkter er i konflikt med forpligtelserne i forbindelse med NATO- og EU-medlemskab«, har de europæiske regeringer formelt fjernet sig fra enhver definition af demokrati, som amerikanerne forstår det.

Betydningen af EU’s adfærd kan ikke overvurderes. Bruxelles har stille og roligt, midt i al krigsstøjen, tilsidesat et medlemslands demokratiske valg og indført sine egne regler for, hvem der kan anerkendes som legitime.

Det må have været undervejs et stykke tid. Måske var det derfor, Jonas Gahr Støre og de andre tilhørere i München ikke klappede af Vance.

De, der har forudsagt EU’s opløsning, virkede overspændte. Men pludselig sker der noget, som sætter situationen i et helt andet lys.

Seksten år efter, at Rumænien blev optaget i EU, og enogtyve år efter, at landet blev optaget i NATO, er cirklen sluttet. Er EU en samling demokratier, der tilhører en militæralliance, eller en militæralliance, der indeholder kosmetiske demokratier? Det er ikke svært at se, at dette kun er begyndelsen på en række (op)brud.

Hvad ville der være sket, hvis AfD var gået sejrrigt ud af det tyske valg? Thierry Breton gav os en forsmag på det. Nogen må have tænkt i eventualiteter, og de tester det nu i Rumænien.

Dette er, hvad folket har i vente, hvis de »finder på noget«.

https://substack.com/home/post/p-158800628?source=queue