Overskrifter i Nettavisen 04.03.2025:

• Elon Musk vil angribe Norge
• USA har skiftet side
• Mener, at russerne kan have indflydelse på Trump
• Kina vil reagere – vil bruge alle midler
• Israels finansminister på vej til USA
• Handelskrig skabte uro på aktiemarkederne i Asien
• Tror, at Trump har en snedig Rusland-plan
• To lande gør gengæld mod Trump
• Trumps alvorlige adfærdsforstyrrelse
• Latterliggør Trump fra scenen
• Solbakken raser efter Trump-chok
• Nedtur for Musk – aflyst i sidste øjeblik
• Nyt Trump-udbrud mod Zelenskyj
• NATO er måske allerede kaput
• Sjov »kamp« tager fart
• I lighed med hvad der skete i 1870’erne
• Ny Trump-told: Helt umuligt

Omkring halvdelen af artiklerne i Nettavisen den 4. marts handler om Trump.

I modsætning til »Sleepy Joe«, som gemte sig i kælderen, har Trump ingen problemer med at få opmærksomhed. Men alle artiklerne, uden undtagelse, har en negativ vinkel og er i tråd med ekkokammerets ensidige negative fortælling.

De er alle uden undtagelse fuldstændig blottet for kontekst, selvmodsigelser og det, man tidligere forbandt med journalistisk etik!

Nettavisen er ikke alene om den hysteriske dækning af Donald Trump. VG, Dagbladet, Aftenposten, Dagsavisen, NRK og TV 2 er mindst lige så slemme.

Det er ikke længere redaktørstyrede medier. De er fortællingsdrevne!

De må lide af en fælles psykisk lidelse, en pandemisk blanding af eskapisme og kollektiv projektion, avanceret Trump Derangement Syndrome , kollektiv bekræftelsesbias, massehysteri, selvforstærkende ekkokammermentalitet, lemminge- og fåreflokinstinkter og Gud ved hvad ellers? Det er den slags hjernedød journalistik, man kun finder i totalitære stater.

Jeg oplevede noget lignende, da jeg var udstationeret i Iran. Der var det mullaherne, der kontrollerede pressen. Også der var aviserne narrative, uden kontekst og uden modsigelser og alternative vinkler. De var også fulde af hadefulde overskrifter. De var også rettet mod USA.

Gennem pressen fremmanede mullaherne det kollektive massehysteri, som fik pøblen til at marchere i takt og råbe »Marg bar USA!« (Død over USA!), mens de slog sig selv til blods med kæder og piske. Det var ikke ulig de hysteriske LBQT+++-demonstrationer på amerikanske universiteter, hvor hysteriske lesbiske skriger i frustration over, at Kamala Harris tabte valget til Donald Trump.

I Norge er det Donald Trump og nu også Elon Musk, der får tæsk.

Musk får endda tæsk, fordi han vover at citere en undersøgelse, der viser, at nordmændene stoler mest på medierne af alle europæere. Onlineavisen kan ikke lade være og forsøger at underminere Musks troværdighed ved at henvise til en anden undersøgelse, der viser lidt lavere, men stadig de højeste tal for Norge?

Det er mærkeligt. Redaktøren for netavisen Gunar Stavrum (V), en liberal, som hævder at være bannerfører for det frie ord og den redaktionelt styrede presse, som om redaktionel kontrol er et kvalitetsstempel, og som nedgør den frie meningsudveksling på de sociale medier, ser ikke ud til at have nogen indvendinger overhovedet.

Forståelsen for pressens rolle i et demokrati synes at være helt fraværende. Hvordan kan vælgerne træffe informerede beslutninger ved valg, når pressen så ensidigt vildleder dem med upartisk og narrativ drevet ekkokammerjournalistik? Fordi det, vi ser, er ren propaganda.

Betingelserne for idéudveksling og offentlig meningsdannelse bliver værre og værre for hver dag, både i Norge og i resten af den postmodernistiske og vågne vestlige verden.

Forholdene må have været lignende under Anden Verdenskrig, da pressen var kontrolleret af den tyske besættelsesmagt, eller under kommunismen i Østblokken. Onlineavisens dækning af Trump-administrationen minder om Sozialistische Einheitspartei Deutschlands partiavis Neues Deutschland og avisens dækning af Vesten under den kolde krig.

Det er ikke bare skræmmende. Det er farligt! Det underminerer demokratiet og vælgernes evne til at træffe informerede valg.

Den massive bias i de norske medier, når det gælder Trump, EU, krigen i Ukraine, velfærdsindvandring, klimahysteri og klynk over mindretalsrettigheder, kan næppe karakteriseres som andet end ren propaganda og narrativ drevet journalistik.

De mere konspiratorisk indstillede kan nemt komme til at tro, at det er en del af en større centraliseret informationsoperation, som ledes fra en hule i Davos. Jeg tror egentlig ikke, at det er tilfældet, men jeg er ikke helt sikker.

Jeg tror snarere, at der er tale om en slags kollektiv psykisk sygdom og et massehysterisk behov for at finde nogen at give skylden og projicere sine egne fejl og utilstrækkeligheder over på, sådan som vi har set demokraterne gøre det i USA for at bortforklare indvandringskrisen, kriminaliteten, de endeløse amerikansk ledede krige i andre dele af verden og den virkelighedsfornægtende identitetspolitik på universiteterne og i den offentlige administration.

Dette vrøvl har bestemt ikke noget med traditionel journalistik at gøre. Og det har intet med demokrati at gøre. Befolkningen bliver vildledt og manipuleret.

Men pressen er ved at grave sin egen grav. Takket være internettet, de sociale medier og alternative nyhedskanaler indser flere og flere mennesker, at de bliver ført bag lyset.

Den yngre generation finder alternative nyhedskilder på de sociale medier. De søger kontekst og modsigelser for at kunne danne deres egne meninger. Det giver dem en bedre og bredere adgang til information end den, de får fra de såkaldte redaktørstyrede medier. Derfor stemmer de også anderledes.

Det er ikke tilfældigt, at 90 procent af den norske befolkning ville stemme på Kamala Harris og ikke Donald Trump. Det er heller ikke tilfældigt, at 40 procent af de unge norske mænd ville stemme omvendt og på linje med flertallet af de amerikanske vælgere.

Mens den ældre generation fortsat lader sig forføre af statskanalen og den statsfinansierede presse, søger flere unge, og især unge norske mænd, alternative kilder. I modsætning til deres forældre læser de ikke Aftenposten eller ser Dagsrevyen.

Men de er blandt de mest aktive på internettet og har derfor størst adgang til alternative nyhedskilder. De er hverken dumme eller højreekstremister, sådan som deres stemmeadfærd beskrives af pressens vågne kommentariat. De er simpelthen bedre informeret.

Mens den etablerede presse mister oplagstal, og de etablerede partier mister vælgere, vinder Sverigedemokraterne, Finlandspartiet, AfD i Tyskland, Rassemblement National i Frankrig, Lega i Italien og UKIP i Storbritannien frem på samme måde, som Trump-vælgerne har sat Det Demokratiske Parti på plads i USA.

Disse vælgere læser aviser i mindre og mindre grad. Ikke fordi de ikke kan læse, men fordi de søger alternativ information og kontekst, som de ikke får i de såkaldte redaktørstyrede medier. De stemmer alternativt, ikke fordi de ikke kan tænke, men fordi de kan tænke selv.

Øystein Steiro Sr.

@SteiroSr

Vicevært