Jeg skylder en analyse af præsident Trumps med spænding ventede tale for den amerikanske kongres. Den må komme senere.
I mellemtiden kan det konstateres, at Trumps politiske allierede var begejstrede , og at flere af dem betegnede præsidentens lange udredning som den bedste, han endnu er kommet med.

Det har de muligvis ret i, men rent retorisk var talen intet mesterstykke. Sammenlignet med f.eks. Barack Obama dumper Trump.
Men hvad talen manglede som oratorisk præstation, kompenserede den for med sit indhold, som synes at være faldet i de fleste amerikaneres smag. Af en CBS News/YouGov-måling af et repræsentativt udsnit blandt dem, der havde hørt eller set talen, fremgår, at hele 76 pct. satte pris på Trumps bemærkninger, mens kun 23 pct. tilkendegav deres mishag.

Otteogtres pct. beskrev talen som ”inspirerende”, ”forenende” og ”underholdende”.
Mere end to-tredjedele siger, at Trump har en klar plan for at komme inflationen til livs. Tre-fjerdedele støtter præsidentens ønske om at gøre op med det offentlige pengespild og tilslutter sig hans politik, når det gælder den ulovlige indvandring og lukningen af grænsen til Mexico.

I den sammenhæng skal det huskes, at kun 51 pct. af amerikanerne bekender sig som republikanere.

Men før republikanerne kaster sig ud i en sejrsrus, bør de huske, at Trump kun nyder støtte af ca. halvdelen af vælgerne, som det fremgår af Rasmussens daglige målinger af præsidentens popularitet, og at der er flere stærke modstandere end stærke tilhængere.

Uanset hvad han måtte udrette, er der et stort og beslutsomt segment, der vil hade ham. Had er en stærk følelse, og haderne kan meget vel erobre flertallet i Repræsentanternes hus ved midtvejsvalget til næste år, med mindre Trumps administration inden da har haft held med sin økonomiske politik.

Demokraterne behøver ikke foretage sig noget eller fremlægge en politik. Alt hvad de skal gøre er at beskylde Trump for alverdens forbrydelser og nederdrægtigheder i forventning om, at han ikke får styr på inflationen, således at hans støtte fordufter i takt med, at borgernes lommer tømmes, hver gang de går i supermarkedet.

Trump har en plan for at komme inflationen under kontrol – først og fremmest ved at sætte gang i USA’s produktion af fossil energi, som han kalder ”drill, baby, drill!”

Men man kan ikke pludselig vende Titanics kurs mod isbjerget. Det vil tage tid at gøre USA energiuafhængigt og -dominerende.

I den kommende tid bør lægge mærke til, om Trump får held med sin økonomiske politik, før økonomien klemmer livet af ham.
Det bliver en kamp mod tiden.