Den muslimske konvertit Kent Michael Malmø (39) blev politianmeldt og fik et tilhold efter et opslag på de sociale medier, hvor han identificerede en kristen adoptivmor, der var ansat i Agder politidistrikt.

Kvinden blev i 2010 plejefamilie for et barn født af Mariya Abdi Ibrahim fra Somalia.

I 2010 blev kvindens familie plejefamilie for et etårigt barn født af den 16-årige Mariya Abdi Ibrahim fra Somalia.

Ibrahim kom til Sverige som flygtning fra Kenya kort efter fødslen og rejste videre til Norge. Forældre- og børnecentret på Bredtvedt i Oslo sendte snart en bekymringsmelding til børneværnet om, at barnet risikerede at lide overlast i den unge mors varetægt.

Børneværnscentrets sagsdokumenter viser, at man forsøgte at finde somaliske plejeforældre, men uden held. En ellers kvalificeret afghansk plejefamilie blev afvist på grund af for store kulturforskelle.

Da familien i Sydnorge kom ind i billedet, strittede den biologiske mor imod: Hun ville have sin søn anbragt hos en somalisk eller muslimsk familie.

Sagen udviklede sig til en lang, bitter kamp i retssystemet, bl.a. om drengens kultur og religion. Drengen er nu 15 år gammel.

Anmeldt og tilbageholdt

Efter at have engageret sig i sagen og lagt oplysninger om adoptivfamilien ud på TikTok blev Kent Michael Malmø anmeldt for krænkelse af privatlivets fred efter straffelovens § 267 og sat i isolation af politiet i Oslo.

“Jeg blev tilbageholdt i ni timer, fordi klageren angiveligt følte sig truet,” siger Malmø. Han fortæller Document, at sagen er blevet henlagt, og at han har fået tilhold mod fire personer, hvilket Oslo politidistrikt endnu ikke har ønsket at bekræfte.

Ibrahim skal ifølge et interview med Utrop også være blevet anholdt og sat i isolationscelle to gange på grund af indlæg, hun lavede om børneværnssagen. Det har heller ikke været muligt at få fat i Agder politidistrikt.

Fik et bibelsk navn

Ifølge børneværnsloven skal der lægges vægt på religiøs, kulturel og etnisk baggrund ved valg af plejefamilie, men i Ibrahims tilfælde blev der lagt mest vægt på drengens “ekstraordinære behov for omsorg og stabilitet”.

På et møde mellem hende og børneværnet i 2012 kom det frem, at hun ikke ønskede, at hendes søn skulle spise svinekød eller gå i kirke med plejefamilien.

Børneværnet forklarede, at plejefamilien spiste lidt svinekød, og at de lærte [drengen] om Somalia og islam, men at de ikke selv levede som muslimer, og at [drengen] fulgte deres daglige rutiner.

Den kristne familie fik lov til at adoptere drengen efter tre år som plejeforældre. De gav ham et bibelsk fornavn, som også er et almindeligt norsk navn. Oprindeligt hed han Mohammad.

Han går nu i tiende klasse på en kristen skole, ifølge oplysninger fra Malmø i et videoindlæg.

Appelleret til tops

Den biologiske mor appellerede adoptionsbeslutningen. Det kom frem, at barnet havde lidt psykisk under de vanskelige opvækstvilkår.

<blockquote

Amtsrådet [for børneværnssager] vurderede, at det var overvejende sandsynligt, at [drengen] havde en abnorm psykologisk udvikling, og at han havde tilknytningsvanskeligheder på grund af klagerens manglende omsorg. [Han blev vurderet som et udsat barn med et stort udækket behov for omsorg.

[…] Moderen på forsorgshjemmet havde forklaret, at [drengen] reagerede kraftigt efter møder med sin mor, og fylkesnemnda anså det for sandsynligt, at der var tale om angstreaktioner, fremgår det af sagens retsdokumenter.

Kommunalbestyrelsen mente, at forholdet til den biologiske mor var brudt på et så tidligt tidspunkt, at anbringelsen i en plejefamilie ikke udgjorde et brud med barnets kultur og religion.

Sagen blev anket. Da Højesterets appeludvalg afviste sagen, blev den appelleret til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Mariya Abdi Ibrahim vandt der i 2019 og senere i en storkammerafgørelse med 17 dommere i 2021.

Det blev enstemmigt besluttet, at hendes “ret til familieliv” var blevet krænket i henhold til artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

“Sagen rejser grundlæggende spørgsmål om, hvordan børneforsorgen vælger plejefamilier, og hvordan de sikrer, at barnet lærer om sin etniske og religiøse baggrund,” sagde Ibrahims advokat, Anna Lutina, efter dommen. Hun har ikke reageret på Documents’ anmodning om en kommentar.

Til trods for at adoptionssagen blev genåbnet af Lutina efter den første dom i EMD, har Ibrahim stadig ikke fået lov til at møde sin søn. Dommen argumenterede dog for, at sagen ikke skulle genoptages, da drengen har et etableret familieliv med adoptivforældrene. Retten fandt derfor ingen grund til at pålægge staten at gøre noget konkret, bortset fra at betale 30.000 euro i sagsomkostninger, da dette kunne forstyrre familieforholdet.

Stort publikum

Med sit muslimske navn Yousuf Dawah har Malmø 105.000 følgere på TikTok, 8.000 på Facebook og et par tusinde på Instagram. Han er grundlægger af den muslimske missionsorganisation Dawah Norge og formand for nødhjælpsorganisationen Yousuf Dawah Relief. Han samler i øjeblikket penge ind til Gaza.

Malmø sluttede sig til Mariya Abdi Ibrahims sag den 6. januar i år, efter at hun havde offentliggjort en række TikTok-opslag, hvor hun bad om hjælp. Mere end 200.000 mennesker følger hende nu på TikTok.

Som Yousuf Dawah har han udgivet en række TikTok-videoer og live-udsendelser, hvor han diskuterer adoptionssagen. Nogle af videoerne har tusindvis af kommentarer, ofte fra den muslimske verden uden for Norge og især fra Somalia.

I et af klippene beskylder han adoptivmoderen, hvis foto han viser, for at have “presset en tvangsadoption igennem”. I flere af programmerne henvender Malmø sig direkte til hende:

.

– Hans rigtige navn er Mohammad. Du har løjet for ham og sagt, at han blev adopteret direkte fra Afrika. Det er en løgn, og [fornavn] fortjener at kende sandheden i denne sag.

Malmos identifikation af kvinden viser, at hun arbejder som sektionschef i Agder politidistrikt.

Matt-cellen

Dagen efter at Yousuf Dawah meddelte på TikTok, at han har fået et tilhold, der gør det strafbart for ham at offentliggøre identificerende oplysninger om adoptivmor, adoptivsøn og to andre personer, begynder en anden TikTok-kanal at lægge detaljerede personoplysninger ud. Indtil videre er der offentliggjort 15 videoer, herunder fulde navne og drengens dåbsbillede. Billedet kommer fra kirkens sogneblad, som ligger online med billeder af alle døbte børn tilbage til 2005.

Malmø selv afviser, at han har noget med TikTok-kontoen at gøre og siger, at han aldrig har offentliggjort billeder af drengen.

“Læserne får indtryk af, at det her er knyttet til mig, men jeg ved ikke, hvem der står bag. Der er blevet spredt mange oplysninger om sagen på nettet, og der er flere billeder af kvindens adoptivsøn i omløb. “Jeg har aldrig lagt billeder ud af ham, det ville ikke være rigtigt for mig at gøre det, da han er mindreårig. Jeg ved slet ikke, hvordan han ser ud.

– Politiet ville kontakte mig om, hvilke indlæg jeg eventuelt skulle slette efter anmeldelsen, men jeg har ikke hørt mere. Derfor er alle mine indlæg stadig derude. Men TikTok har selv slettet to af dem,” siger Malmø.

Videoer med fotos, fornavne, bopæl og jobtitler, som gør det muligt at identificere adoptivmoderen, er stadig derude. I en af videoerne problematiserer Malmø, at adoptivsønnens religion “blev ændret” uden den biologiske mors samtykke.

I interviewet med Utrop kommer det frem, at Mariya Abdi Ibrahim også har et polititilhold mod sin adoptivfamilie. Den 8. januar i år blev hun angiveligt hentet i sit hjem ved midnat af tre mandlige politibetjente.

“De bad mig om at holde op med at sige, at jeg er hans mor. De brugte fysisk magt, selv om jeg sagde, at jeg kom frivilligt. Jeg fortalte dem, at jeg ikke kunne have den slags kontakt med mænd. Men de lyttede ikke. De gav mig også kun mad med svinekød i fængslet. Og jeg spiste ikke i en hel dag,” siger hun i interviewet.

– Falsk anmeldelse af bekymring

Samtidig med at Malmø blev politianmeldt og fik et tilhold, kom der et brev fra børneværnet om en bekymringsmelding, de havde modtaget om hans yngste datter. Årsagen var “bekymring for faderens kriminelle adfærd”. Ifølge brevet er sagen blevet droppet.

“Jeg har ikke gjort noget kriminelt og har aldrig været i fængsel. Jeg tager det meget alvorligt, at der rettes falske beskyldninger mod mig, bare fordi jeg kaster lys over Mariya Ibrahims sag. Jeg kan tydeligt se, at I er desperate efter at lukke munden på mig,” siger Malmø.

Efter at adoptivmoderen blev identificeret, har hun lukket sine konti på de sociale medier, bortset fra LinkedIn.

– Det viser bare, at du slet ikke er så hård. Selv om du repræsenterer lovens lange arm, skal du huske én ting: Sandheden vil altid sejre,” siger Malmø i et af de klip, han har lagt ud.</p

Agder-kvindens LinkedIn-opslag har nu hundredvis af kommentarer fra muslimer i mange lande, der kræver, at hendes adoptivsøn bliver returneret til sin biologiske mor.

Adressering af den adopterede søn

I et videoklip viser Kent Michael Malmø et billede af det gymnasium, hvor den politiansattes adoptivsøn angiveligt går. Her henvender han sig direkte til den 15-årige.

– Jeg vil gerne give dig en lille besked fra din mor, som du kan se på billedet her. [Fornavn], jeg ved, at du vil få denne besked her, enten direkte fra mig nu, eller gennem klassekammerater. Du har mange mennesker i din mors somaliske samfund, som støtter dig og elsker dig. Din mor, Mariya, har forsøgt at få kontakt med dig i mange år. Det er ikke sandt, at du blev adopteret fra Afrika, som din adoptivmor har påstået. Du er blevet taget fra din egen mor mod hendes vilje.

Petition og demonstration

I en underskriftsindsamling, der har fået mere end 6.400 underskrifter, skriver Sammia Naz Zaeem og Geir Lippestad fra Centerpartiet, at menneskerettighedskrænkelserne mod Mariya Abdi Ibrahim skal stoppes.

Underskriverne kræver, at de norske myndigheder ændrer praksis for plejefamilieanbringelse og adoption, “så børn ikke fratages retten til at kende deres egen baggrund, etnicitet og religion”. De opfordrer også til øget rekruttering af plejefamilier fra indvandrerbefolkningen for at “sikre, at børn kan vokse op i et miljø, der tager hensyn til deres kulturelle og religiøse tilhørsforhold”.

Partiet var også medarrangør af en demonstration foran det norske Storting den 2. februar, hvor partiets formand, Simen Bondevik, var vært og taler.

Ibrahim appellerede selv og forklarede, at hun var ny i landet, ikke talte sproget og havde brug for hjælp, da sagen startede.

Hvis adoptivmoderen virkelig var venlig og ville hjælpe min søn, hvorfor kunne hun så ikke hjælpe både mig og min søn? Jeg har kæmpet i 15 år mod staten uden at få nogen hjælp. Alle børn har ret til at vide, hvem de er, og til at vokse op med deres kultur, religion og identitet,” sagde Ibrahim ved arrangementet.

– Har fulgt op på dommen

Børne- og Familieministeriet påpeger, at EMD ikke krævede yderligere foranstaltninger ud over betalingen af 30.000 euro i sagsomkostninger. De mener derfor, at dommen er blevet fulgt op i overensstemmelse med kravene.

Dommen kan læses på engelsk her. Det norske resumé er tilgængeligt på Lovdata.

Køb Giulio Meottis “De nye barbarer” fra Document Forlag her! Køb e-bogen her.

Køb Sokrates’ forsvarstale fra Document her! Køb e-bogen her.