Sverige er ikke det eneste land i Skandinavien, hvor “idealistiske” unge har gjort sig til fortalere for polygami. I 2012 foreslog ungdomsafdelingen under partiet Radikale Venstre i Danmark, som dengang var medlem af regeringskoalitionen i Danmark, ligeledes, at polygami skulle legaliseres i Danmark. Forslaget kom fire år efter, at en irakisk asylansøger, som havde arbejdet for det danske militær i Irak som tolk og siden var flygtet til Danmark, ankom sammen med sine to hustruer. Da Danmark ikke anerkender bigami, og han nægtede at lade sig skille fra hustru nummer to, vendte han tilbage til Irak. “Det er uacceptabelt, at vi i Danmark er så snæversynede, at vi ikke vil hjælpe en mand, der har hjulpet os. Det ønsker vi at gøre noget ved,” sagde Ditte Søndergaard, forkvinde for det Radikale Venstres Ungdom, dengang. Forslaget fandt dog ingen støtte i de andre politiske partier.
Selvom disse forslag kan synes langt ude, er de kendetegnende for den ændring, der foregår i Vesten vedrørende grundlæggende, etiske spørgsmål om kønslig ligestilling og villigheden til at tilpasse sig islamisk sharialovgivning. De er også beviser på en vedvarende, bevidst blindhed over for de skadelige virkninger af praktiseringen af polygami, ikke kun i form af økonomiske omkostninger for staten, men også for de muslimske kvinder og børn, hvis rettigheder disse unge politikere påstår at støtte.
Muslimsk polygami bliver kun sjældent drøftet i medierne. Praktiseringen af den fortsætter derfor stort set under den offentlige radar, trods udbredelsen over hele det europæiske kontinent – blandt andet i Sverige, Danmark, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Holland. Eftersom denne praksis er ulovlig overalt på kontinentet og derfor formodes at være ikke-eksisterende, findes der ingen offentlige statistikker over polygame ægteskaber nogen steder i Europa.
Men er det nok damer til alle da?
Det ryktes at alle sanne troende har 72 stående på konto, som de kan ta ut dersom de tar ut noen andre (og seg selv på kjøpet…)