Der er noget fundamentalt galt med den måde, vi bedriver udviklingsbistand på. Milliarder af kroner hældes ud af statskasserne hvert år, angiveligt for at hjælpe »de fattige« og »udviklingslandene«. Men hvad får vi til gengæld?

Lidt, vil jeg sige.

Vi har skabt en hel industri af hjælpearbejdere, NGO’er og konsulenter, som lever fedt af skatteydernes penge. De rejser verden rundt, bor på fine hoteller og holder seminarer om »bæredygtig udvikling«. Men har de virkelig gjort nogen forskel?

Se på Afrika. Kontinentet er fyldt med ressourcer, men alligevel lever millioner af mennesker i dyb fattigdom. Hvorfor er det sådan? Fordi bistand ofte er med til at opretholde korrupte regimer og forhindre reel økonomisk udvikling.

Det er, som om man tror, at man kan løse problemer ved at smide penge efter dem. Men så enkelt er det ikke. I værste fald kan udviklingsbistand være med til at skabe et system, hvor den lokale elite bliver rig, og befolkningen bliver endnu fattigere.

Det er på tide at gentænke bistanden. Måske skal vi i stedet fokusere på at støtte lokale initiativer og iværksættere, der skaber arbejdspladser og økonomisk vækst. Måske skal vi stille strengere krav til de lande, vi giver penge til, og sikre, at pengene rent faktisk går til dem, der har mest brug for dem.

Det er let at blive stemplet som hjerteløs eller egoistisk, når man kritiserer bistand. Men det er ikke det, det handler om. Det handler om at bruge skatteydernes penge fornuftigt.

Og det gør vi ikke i dag.

Hans Rustads bok om Trump er akkurat kommet fra trykkeriet! Kjøp den her.