Hvorfor skal vi interessere os så meget for Donald Trump? Der foregår jo så meget andet i verden.

Grunden er, at vi befinder os i en situation, der kan sammenlignes med den, som Winston Churchill og det engelske folk gjorde i 1940. Hitler havde erobret hele Europa og forventede, at Storbritannien ville komme til fornuft og imødekomme hans tilbud om fred – som man naturligvis ikke kunne tage alvorligt.

Flere i den engelske regering gik ind for forhandlinger med den tyske diktator, da de ikke troede, at England ville kunne forsvare sig mod den tyske krigsmaskine. Som næsten eneste mand, sagde Churchill nej og rejste nationen til modstand.

I dag kommer den farligste trussel mod Vesten ikke fra fjendtlige, udenlandske magter, men fra indenlandske bureaukratier, organer, Dybe Stater og løgnagtige medier, der tilsammen udgør en trussel mod folkestyret, som kan vise sig mere skæbnesvanger en den, som Churchill udpegede og rejste England til forsvar imod.

Det vigtigste er altid mod og vilje.

Derfor handler det meste af historieskrivningen om første halvdel af 1940’erne om personer, som gjorde en forskel: Churchill, Roosevelt, Stalin og Hitler. Hvad der foregik i Rumænien, på Tahiti eller i Danmark måtte interessere lokale historikere, men går man op i verdenshistorie, tæller disse tildragelser ikke.

Her er grunden til, at man i dag må interessere sig for en lille skare af statsledere: Trump, Netanyahu, Xi og Putin.

Læg mærke til, at kun få går op i, hvad Ursula von der Leyen har at komme med. EU spiller overhovedet ingen rolle i verdenspolitikken, og det er letsindigt af danske politikere at håbe på noget fra Bruxelles – bortset fra lukrative poster, hvis de er søde.