![](https://www.document.dk/wp-content/uploads/2025/02/gaza-innbyggere-1024x683.jpg)
– »Lande som Spanien, Irland og Norge er forpligtet til at lade alle indbyggere i Gaza komme til deres land,« siger den israelske forsvarsminister Israel Katz. »Hvis de ikke vil, er de hyklere,« siger han om de lande, der anerkendte Palæstina som stat sidste år.
Ifølge israelske medier, kommer Katz’ udtalelse i forbindelse med ministerens ordre til hæren om, at forberede en plan for frivillig afrejse fra Gaza, rapporterer Reuters.
»Jeg hilser præsident Trumps dristige plan velkommen, Gazas indbyggere bør have frihed til at forlade landet og emigrere, som det er normen i hele verden,« citerede Israels Channel 12 Katz for at sige.
Det rejser spørgsmålet om, hvem der skal modtage folk fra Gaza, og Katz giver selv svaret: de lande, der har modsat sig Israels militære operationer i Gaza. Han nævner især de tre europæiske lande, som sidste forår anerkendte Palæstina som stat:
»Lande som Spanien, Irland, Norge og andre, som har fremsat beskyldninger og falske påstande mod Israel på grund af dets handlinger i Gaza, er juridisk forpligtet til at lade enhver indbygger i Gaza komme ind på deres territorier,« siger han.
Disse lande risikerer forklaringsproblemer, mener Katz:“Deres hykleri vil blive afsløret, hvis de nægter at gøre det. Der er lande som Canada, som har et struktureret immigrationsprogram, der tidligere har udtrykt vilje til at tage imod gazanere.”
Trump har tidligere foreslået, at Egypten og Jordan skal tage sig af gazanerne, hvilket de selv afviser.
Spanien har allerede afvist udtalelsen fra Israel Katz, rapporterer Reuters:
– »Gazanernes land er Gaza, og Gaza skal være en del af den fremtidige palæstinensiske stat,« sagde Albares til den spanske radiostation RNE.
Kjøp Giulio Meottis «De nye barbarene» fra Document Forlag her! Kjøp e-boken her.
Document er en uredd og uavhengig avis som forteller deg sannheten. Abonner her.