www.aamund.dk

Danske mediers og politikeres had til præsident Trump er en konstant størrelse. Alt hvad der kommer ud fra Det Hvide Hus vendes og fordrejes, pustes op og mistolkes, så vreden kan vedligeholdes på højeste amok-niveau. Nu, da vi var i maksimal alarmtilstand over ’Grønlandskrisen’, var det nemt at holde galden flydende over ’handelskrigen’, som Trump efter dansk opfattelse nu lancerer for at isolere USA og ødelægge verdenshandelen. Medierne er skånselsløse: Trumps handelskrig er et gevaldigt selvmål, skadelig for alle parter. Præsidenten er hævngerrig, behersket af sine luner, uforudsigelig, uberegnelig og endda utilregnelig. Der er imidlertid ingen medier eller politikere, der gider beskæftige sig med den kendsgerning, at USA står over for problemer, der udgør alvorlige trusler for nationens økonomi og samfundsstruktur. Det drejer sig om trusler, der kræver kontante og drastiske løsninger, der kan omfatte trusler om hårde økonomiske og politiske sanktioner, hvis ikke gerningsmændene vil samarbejde.

Trump er hverken rådvild, uberegnelig eller impulsiv. Han ved, hvad der er galt, og han ved, hvordan han skal løse USA’s vigtigste problemer, som han klart har beskrevet under sin lange valgkamp sidste år. Først og fremmest er der Mexico, der bare i perioden 2021-24 har tilladt 10-12 millioner illegale migranter at drage gennem landet, og som har været behjælpelig med at skaffe dem ind over USA’s ubevogtede grænse. Denne folkevandring omfatter ifølge USA’s Homeland Security ikke bare latinoer fra Mellem-og Sydamerika, men russere, kinesere, indere og endda rumænere. Mexicos tidligere præsident Andres Obrador pralede ofte med de mange illegale migranter, han havde hjulpet ind i USA. De fleste ulovlige indvandrere må leve af overførselsindkomster, som dog er så rigelige, at migranterne hvert år kan sende remitter til deres hjemlande til en værdi af omkring 63 milliarder USD, et beløb der overstiger Mexicos indtægter fra turisme og olieeksport. Alt sammen betalt af skatter fra amerikanske arbejdere, håndværkere og butiksfolk.

Og ikke nok med det. Mexico hverken kan eller vil standse strømmen af opioider til en værdi på mange milliarder USD, der konstant strømmer ind over grænsen til USA, hvor de som fentanyl-tabletter hvert år dræber mindst 75 000 amerikanere. Den rå fentanyl kommer fra Kina og bliver raffineret på mexicanske narkofabrikker inden indsmuglingen til USA, hvor mexicanske narkokarteller sørger for distribution og salg. Den mexicanske regering har trods mange løfter og tilsagn vendt ryggen til både migration og fentanylsalget, indtil Trump truede med lammende toldsatser. USA er Mexicos største handelspartner, som med sanktioner kan bringe Mexico til tiggerstaven på et øjeblik. Truslen har nu virket efter hensigten. Mexico sender 10 000 soldater til grænsebevogtningen for at standse strømmen af narko og migranter. Trumps nyudnævnte ’Border Czar’ Tom Homan kunne i denne uge fortælle Fox News, at strømmen af illegale migranter er aftaget med 93 procent siden Trumps indsættelse. Det, Trump har gang i, er således ikke en handelskrig, men en adfærdsregulerende aktion, der i dette tilfælde gav et smukt resultat.

Næste problembarn er Canada, som dog ikke er i samme størrelsesorden som Mexico. Præsident Trumps handelsrådgiver, Peter Navarro oplyser, at mexicanske narkokarteller har etableret sig solidt i Canada, hvor de indfører Opioider fra Kina, som omdannes til især fentanyl, der så smugles ind i USA hen over de to landes enorme og porøse grænse på 6500 kilometer. Også Canadas økonomi er totalt afhængig af samhandlen med USA, så Trumps trusler om barske toldbarrierer, gav det ønskede resultat i form af næsten 10 000 yderligere canadiske gendarmer og ekstra 1,3 milliarder Canadiske dollars til grænsebevogtningen. Det var så den handelskrig.

Hovedskurken er dog Kina, som i mange år har manipuleret med sin valuta, virksomhedernes driftsomkostninger og statsstøtte, hvilket har skabt billige el-biler, elektronik og beklædning overalt på verdensmarkedet. Kina producerer og sælger enorme mængder af lovlige og ulovlige opioider, der hvert år dræber hundredtusindvis af mennesker, især i USA. Hertil kommer, at Kina med arme og ben stjæler teknologi og know -how fra amerikanske virksomheder og universiteter. Ifølge en rapport fra FBI fra 2020 verserede der omkring et tusinde industrispionage-sager mod Kina. Chefen for USA’s kontraspionage William Evanina vurderede, at værdien af Kinas teknologiske tyvetogter mod USA løb op i 600 milliarder USD om året. Præsident Trump har ikke lyst til en regulær handelskrig med Kina til stor skade også for amerikanske erhvervsinteresser, men betragter de varslede toldforhøjelser som en adfærdsregulerende aktion, der skal ende med en aftale, der sikrer nogenlunde fair og lige konkurrencebetingelser, nedtrapning af narko-eksporten og begrænsning af den kinesiske teknologispionage.

Indtil videre må man sige, at Trump har fået gode resultater ud af sin strategi for at standse ulovlig migration og narkosmugling. Danske medier kvitterer dog for succesen ved at omtale Trumps aktioner som et nederlag: ”Trump blev nervøs, Trump blinkede først, Trump blev bange og stak af med halen mellem benene”. Den amerikanske præsident er sikkert godt tilfreds med resultaterne indtil videre. Næste skridt er en adfærdsregulerende aktion mod EU, som i mange år har haft et overvældende overskud på handelsbalancen med USA. Trump ønsker ikke handelskrig med EU, men han vil have EU til at importere mere amerikansk energi, flere biler og frem for alt at få adgang for amerikanske fødevarer til det hermetisk lukkede indre marked i EU. Det skal nok lykkes ham at få en god aftale i stand. Herefter kan vi danske læse i vores aviser, at ’EU knuser den uberegnelig Trumps drømme om en handelskrig med Europa’. Danskeren sænker avisen og ser på lillemor over halvbrillerne: ” Ja, er det ikke det, jeg altid har sagt. Han er en værre lømmel, ham Trump!”.

5.februar 2025