Henrettelsen af Salwan Momika er en advarsel om, at Sverige ikke længere er en retsstat i vestlig forstand, det er et land, hvor de retslige myndigheder bruger tid på at forsøge at stille en koranbrænder for retten, mens der er daglige bombeangreb. Svensk politi er magtesløst, de løber efter ildebrande. Men der er ikke én, men mange brandstiftere. Politiet har ikke en chance.

I en sådan situation vælger de svenske anklagere at gå efter en person, som håner den samme religion som mange af brandstifterne. De ved, at hans liv er i fare. Når hans sag kommer op, vil politiet ikke give ham den beskyttelse, han har brug for. Morderne kan bryde ind i det hus, hvor han bor, og henrette ham live: Henrettelsen sendes i realtid på de sociale medier. Det er en praksis, som er blevet meget populær i Sverige: Henrettelserne er underholdning, men de er også en demonstration af bandernes magt og myndighedernes magtesløshed.

De svenske myndigheder lod det ske.

Henrettelsen er et statement: Det er ikke svensk lov, men koranens lov, sharia, der gælder i Sverige.

Den danske regering har indført koranloven, som kriminaliserer manglende respekt for religiøse bøger.

I Norge indgår en af de største dagligvarekæder, Rema, en aftale med Islamisk Råd i Norge om shariaslagtning af alle kyllinger, der passerer gennem deres anlæg, Norsk Kylling. Resultatet er det samme i alle tre lande – islamisering – det sker bare på lidt forskellige måder.

Reitan tjener penge på det og kan prale af, at det bidrager til integrationen.

Hvis man kigger tilbage, vil man se, at Skandinavien har ladet sig islamisere på lidt over tredive år.

Hvordan vil de næste tredive år se ud? De, der tror, at de kan trække dynen over hovedet og håbe, at det går over, eller at tingene vil vare, så længe de er på jorden, må tro om igen. Det går ikke over. Det bliver værre dag for dag. Hvis man ser på kriminalitetsudviklingen i et land som Norge, så går det rasende stærkt. Alle tre nordiske lande er på samme spor og på vej mod samme mål: Anarki og sharia. Det ene gør det lettere at indføre det andet.

Islamkritikere er blevet behandlet som farlige mennesker, fordi deres meninger kan føre til angreb på muslimer. Det har været en konstant eksklusion, som i Danmark også er blevet lovfæstet: Det skal ikke være tilladt at fornærme Koranen. Mette Frederiksen, som i et interview med Jyllands-Posten indrømmede, at der er en voksende gruppe i Danmark, som ikke ønsker at blive danske og sætte sharia over dansk lov, er den samme person, som indførte koranloven. Hun opfyldte ønskerne fra de mennesker, hun frygter. En sådan selvmodsigende adfærd er også kendt som skizofreni.

Danmark er havnet i en alvorlig strid med Trump om Grønland. Mette Frederiksen rejste rundt i Europa tirsdag og samlede støtte fra Olaf Scholz og Emmanuel Macron. Hun nævnte ikke Trumps navn en eneste gang offentligt. Han er blevet Voldemort.

Trump har trampet ind i danske baggårde med støvlerne på. Udiplomatisk. Mette Frederiksen er rasende. Men det, hun ikke forstår, er, at Trump ser, hvad der er galt med Vesteuropa, men det gør Mette F. ikke: Han kender mentaliteten hos de demokrater, som stemmer imod love, der straffer kriminelle indvandrere. USA har oplevet europæisk indvandringspolitik i ekstrem form. Politik handler om at ville, og Trump vil ikke gå med til, at USA overgiver sig til karteller og illegale migranter. Han vil genopbygge Amerika.

Vesteuropa gør det modsatte: De har overgivet sig. De har for længst besluttet, at deres samfund ikke er værd at forsvare. De vil aldrig indrømme det offentligt. Men begivenhederne taler for sig selv. Det samme gør reaktionerne, som er ikke-eksisterende, som svenskeren siger.

Vi ser den samme udvikling i Tyskland, hvor Olaf Scholz ikke vil gøre noget ved dem, der dræber treårige på en børnehaveudflugt. Når CDU-formanden spørger, om han tror, at forældre vil finde sig i, at deres elskede treårige bliver afleveret i børnehaven, som de plejer, men kommer hjem stukket ihjel, har han Tysklands fortid hængende om halsen: Hvis han vil gøre noget med AfD, begår han en ubestridelig historisk fejltagelse.

I Storbritannien er det endnu værre. Der dækkede premierministeren over det tredobbelte mord på tre børn begået af en andengenerationsdreng fra Rwanda og truede Nigel Farage til tavshed. Da det kom til briterne, arresterede Starmer dem for både memes og brande og lovede muslimerne, at han ville beskytte dem.

Starmer er indtil videre det seneste skridt i socialdemokratiets nedadgående spiral.

Som altid.

Som altid handler det også om penge.

I Irak udlovede byen al-Kufa en dusør på to millioner dollars og en koran lavet af to kilo guld til den, der dræbte ham. Regeringen i Bagdad bad om at få ham udleveret.

Salwan Momika ankom til Sverige i foråret 2018. I efteråret 2023 blev hans midlertidige opholdstilladelse inddraget, og han forsøgte at søge asyl i Norge – men var snart tilbage i Sverige og fik sidste år en etårig opholdstilladelse. Migrationsverket mente, at han risikerede at blive tortureret, hvis han vendte tilbage til sit hjemland Irak.

Dagen før blev den kurdiske rævs onkel dræbt, mens han var inde på et rejsebureau i Husby. Ingen er i sikkerhed i Sverige. Hverken koranafbrændere eller slægtninge til gangstere. Religiøs lov og blodhævn hersker.

Det samme sker i alle de nordiske lande, som ikke har noget forsvar, men ønsker at gå i krig med Rusland.

Dommen mod Salwan Momika skulle have været afsagt i dag kl. 11.00. Det var en anden, der afsagde den: Dødsdom, og dommen er allerede eksekveret.

Lad os ikke glemme den norske tingretsdommer, Dagfinn Grønvik, som bidrog til, at Salwan Momika blev sendt tilbage til Sverige.

Salwan Momika flygtede til Norge i håb om at finde beskyttelse her efter at have mistet sin opholdstilladelse i Sverige, men her fastslog PST (læs: PET), at han var en trussel mod den nationale sikkerhed. Islamkritikere betragtes nu som sikkerhedstrusler, og Momika skulle udvises.

Behandlingen af Momika er en milepæl:

Momika ser ud til at være et stridspunkt mellem de norske og svenske myndigheder. Ingen af dem ønsker at tage ansvar for en mand, der offentligt har brændt Koranen. Holdningen synes at være, at han selv har bedt om det.

Hvis der skulle ske Momika noget, ville det være første gang, at myndighederne offentligt vred deres hænder og overlod en mand, der er forfulgt af islamister, til sig selv.

Myndighedernes behandling af islamkritikere minder om den behandling, mennesker på flugt fra nazismen fik. De blev drevet til selvmord. Uanset om det var Kurt Tucholsky i Sverige eller Stefan Zweig i Brasilien og Benjamin, der flygtede til Spanien. De nåede et punkt, hvor de ikke kunne klare det mere.

Forestil dig en dommer, der skriver, at Momika lider af posttraumatisk stresslidelse og har brug for at være fri, men at statens interesser går forud for hans liv og helbred. Han bør spærres inde på Trandum (læs: Kærsgaard) , indtil han kan deporteres.

Vi er tilbage i 1930’erne.

Salwan Momika er på Trandum og skal deporteres

Hans Rustads bog om Trump forventes at gå i trykken i den første uge af februar, men kan allerede nu forudbestilles.