Kommentar

Hvis nogen havde troet, at Donald Trump efter sin indsættelse som USA’s 47. præsident ville glatte ud eller trække i land i forhold til sine udmeldinger under valgkampen, tog de fejl. Under sin indsættelsestale og senere i går gentog han alle sine vigtigste programpunkter, som han fulgte op ved – mens medierne kiggede på – at underskrive adskillige såkaldte ”executive orders” – altså ordrer, som den magtfulde amerikanske præsident mener at have adkomst til.
Joe Biden gjorde det samme, men Trump-lejren har bebudet, at den nye præsident vil udstede langt flere, nemlig godt og vel 200.
De første drejer sig om grænsen mod Mexico, som han beordrer lukket, om fuldt tryk på den amerikanske produktion af olie og gas, om tilbagevisning af Biden-administrationens ekstreme kultur- og identitetspolitik og om at ”dræne sumpen” i Washington DC. De mange tusinde bureaukrater i den føderale administration, der hidtil har kunnet ”arbejde” hjemmefra uden at møde op på kontorerne, har fået besked på at indfinde sig på arbejdspladsen.
Amerikanske medier har under Biden været manisk optaget af kønsspekulationer. Der var op mod 100 køn, og talrige muligheder for, at mænd udstyret med en penis kunne klæde om sammen med kvinder uden penis og møde dem i sportskonkurrencer. Forvirrede børn kunne få foretaget kønsskifteoperationer, som nogle af dem senere fortrød. Men nu fastslår Trump, at der kun er to køn – mænd og kvinder (hvilket naturligvis ikke forhindrer mænd i være tiltrukket af mænd og kvinder af kvinder). Faktisk har Trump udpeget den homoseksuelle Scott Bessent til den vigtige post som finansminister.
Trump beordrede også en indstilling af den lawfare – altså politisk bestemt retsforfølgelse af politiske modstandere, som har være bedrevet af Justitsministeriet. Det skal være slut med den slags misbrug, og Trump lovede, at han ikke ville benytte sig af de samme metoder, som Biden-administrationen har gjort.
Samtidig udstedte han benådninger til de ca. 1500 demonstranter fra den 6. januar 2021, da tusinder udtrykte deres utilfredshed med det officielle udfald af præsidentvalget i november 2020. De fleste af dem er blevet arresteret og idømt lange fængselsstraffe, alene fordi de var til stede ved Capitol. Det har faktisk været en af FBI’s hovedbeskæftigelser at pågribe de formastelige. Men nu har Trump givet ordre til, at de øjeblikkeligt skal løslades.
Som forventeligt bekendtgjorde Trump, at USA udtræder af klimaaftalen fra Paris, ligesom Verdenssundhedsorganisationen efter Trumps udtræden må sige farvel til de mange millioner, som USA tidligere har givet.
Blandt sine øvrige beslutninger beordrede Trump et stop for det såkaldte føderetsborgerskab (birthright citizenship) – der har beydet, at ethvert barn født i USA, uanset om forældrene er illegale indvandrere, automatisk har fået amerikansk indfødsret. Det har været omstridt, om den gamle bestemmelse var udtryk for en korrekt tolkning af forfatningen, men det vil givetvis blive afklaret af Højesteret, idet Trumps ordre med sikkerhed vil blive anfægtet.
For at der ikke skulle herske tvivl om Trump-administrationens nationalistiske, ”America first”-kurs, dekreterede præsidenten, at Den Mexikanske Golf fra nu af hedder ”Den Amerikanske Golf”.
Det nye navn skal sikkert ses i forbindelse med Trumps bebudede aktivisme i forhold til Panama-kanalen, som han igen krævede tilbage til amerikansk ejerskab. Den netop afdøde præsident Carter besluttede i 1999 at sælge kanalen for én dollar, men det er ikke Panama, der kontrollere denne vitale gennemsejlingsvej, men derimod Kina, og som Trump pointerede, blev kanalen ikke foræret til de kinesiske kommunister.
Interessant nok nævnte Trump i sin sejrstale ikke Grønland med et ord. Det gjorde han senere på dagen, men uden direkte at kræve amerikansk suverænitet og således Grønlands udtræden af Rigsfællesskabet. Tiden vil vise, om det er udtryk for en holdningsændring fra hans tidligere bryske udtalelser, eller om han vil stille sig tilfreds med danske indrømmelser.
Folk, der interesserer sig for amerikansk historie, kan glæde sig til, at Trump ”i de kommende dage” vil offentliggøre dokumenter relateret til mordene på præsident John F. Kennedy, Robert F. Kennedy og Martin Luther King. Trump har tidligere oplyst, at han, da han var præsident første gang, fik indsigt i arkivalier om mordet på præsident Kennedy, og at han var rædselsslagen over, hvad der hidtil har været skjult for den amerikanske befolkning.
Mange antager, at CIA var indblandet i eller stod bag mordet på John F. Kennedy, og hvis dokumenterne kan bekræfte det, må man regne med, at spionageorganisationen med arme og ben vil prøve at forhindre at blive afsløret.
Trump tilkendegav sin modstand mod fremmede krige og erklærede, at han vil være en fredspræsident.
”Vi har”, sagde han, ”en regering, der har givet ubegrænset finansiering til forsvaret af fremmede grænser, men afviser at forsvare de amerikanske grænser – og vigtigere: dens eget folk. Vores land kan ikke længere levere basale tjenester i katastrofesituationer.”
Trump gik også til angreb på det nuværende uddannelsessystem, der ifølge ham ”lærer vore børn at skamme sig over sig selv”. Her tænker han tydeligvis på den syndflod af identitetspolitik, der har medført, at grupper af børn skulle sættes op mod hinanden og især mod hvide børn, der fik at vide, at de skulle skamme sig over, hvad deres forfædre (hvis disse forfædre overhovedet var i USA) havde bedrevet for snart 200 år siden.
Joe Biden har fejret sin afgang ved i sidste øjeblik af benåde hele sin kriminelle familie, som således ikke behøver frygte anklager for deres langfingrede udsalg af indflydelse til de kinesiske kommunister, skumle aktører i Rusland og andre steder. Der er penge i USA, og Biden-syndikatet har formået at score store summer ved at sælge ud af landets interesser.
Interessant nok har Biden også præventivt benådet medlemmerne af den J6-komite fra Repræsentanternes Hus, der førte an i anklagerne mod Donald Trump for at have forsøgt statskup. Ingen af dem er blevet officielt sigtet eller anklaget, men der må åbenbart være skeletter i skabene, når de sådan har behov for at blive benådet. Det samme gælder den tidligere chef for The Joint Chiefs of Staff, general Mark Milley, og manden bag udviklingen af corona-virussen, Anthony Fauci.
Flere republikanske parlamentsmedlemmer betvivler, at det overhovedet er lovligt at benåde folk for forbrydelser, som de endnu ikke er blevet anklaget eller dømt for. Floridas guvernør, Ron DeSantis, er oprevet over benådningen af Fauci, som han kalder coronavaccinernes ”bøddel”.
Spørgsmål om præsidenten har bemyndigelse til at udstede præventive benådninger vil givetvis blive forelagt domstolene.
Alt i alt går USA og resten af verden ind i spændende tider.