Kommentar

De demokratiske medlemme af Senatets udenrigspolitiske komite kan belave sig på et chok, når Donald Trumps designerede udenrigsminister, senator Marco Rubio, i dag kl. 16 dansk tid vil fremlægge sin geopolitiske doktrin.
Også Mette Frederiksen og Lars Løkke bør høre godt efter, for ifølge et talepapir, som Breitbart News er kommet i besiddelse af, indvarsler Rubios nominering en total omvæltning af USA’s udenrigspolitik siden slutningen på Den Kolde Krig.
Rubio vil forklare, at USA’s udenrigspolitik siden ”det onde imperium”s sammenbrud har bygget på en ”farlig vildfarelse”, som har taget bolig i hovederne på globalistiske eliter, der besatte, som de var, af storhedsvanvid, troede, at de var nået til ”historiens slutning”, og at en ”liberal verdensorden” ville erstatte den nationale identitet.”
For at citere fra Rubios bemærkninger: De globalistiske eliter troede, ”at alle verdens nationer ville blive medlemmer af det demokratiske, Vesten-ledede samfund. At en udenrigspolitik, der tjente nationale interesser, nu kunne erstattes af en, der fremmede ‘den liberale verdensorden’. Og at hele menneskeheden var skæbnebestemt til at opgive den nationale identitet, og at vi ville blive ‘én menneskelig familie’ og ‘verdensborgere’.”
”Det var”, vil Marco Rubio sige, ”ikke blot et blændværk, men en farlig vrangforestilling.”
Og videre: ”Her i Amerika og i mange udviklede økonomier rundt om i verden har en nærmest religiøs forpligtelse på fri og ubegrænset handel på bekostning af vores nationale økonomi fået mellemklassen til at skrumpe, efterladt arbejderklassen i krise, medført et sammenbrud af vores industri og overdraget kritiske forsyningskanaler til fjender og rivaler.”
Hans følgende bemærkninger kan næppe undgå at svie i de vestlige regeringer, der har tilladt og fremmet folkeudskiftningen i forbindelse med massetilstrømningen af muslimer:
”En irrationel besættelse af den størst mulige bevægelsesfrihed har resulteret i en migrationskrise her i Amerika og rundt om i verden, som truer samfundenes stabilitet …. Og hen over Vesten censurerer og tilmed retsforfølger regeringerne hjemlige politiske modstandere, mens radikale jihadister åbent demonstrerer i gaderne og kører biler ind i mennesker.”
”I vores verdensdel drager despoter og narkoterrorister fordel af åbne grænser for at fremme massemigration, handle med kvinder og børn og oversvømme vore lokalsamfund med fentanyl og voldelige kriminelle. Og i Moskva, Teheran og Pyongyang sår diktatorerne kaos … mens de støtter og finansierer radikale terrorgrupper, der gemmer sig bag deres vetoret i FN og truslen om atomkrig. Efterkrigens globale orden er ikke bare forældet, men er nu et våben, der bliver brugt mod os.”
Amerikansk politik kommer til at varetage amerikanske interesser, og det bliver topprioritet for Marco Rubio.
I den danske regering og i Folketinget vil de gyse, for de har aldrig forestillet sig, at det var deres opgave at varetage danskernes interesser, men at implementere direktiver fra overnationale organisationer, som danskerne aldrig har stemt på.
I årtier har vi i årtier hørt, at vi ikke må det ene eller andet, fordi det er forbudt af EU eller af ”konventioner”, der ikke har været forelagt til demokratisk afgørelse. Den muhamedanske invasion har vi ikke kunnet gøre noget ved, for det er forbudt, og de statsbetalte danske medier har ikke haft nogen økonomisk tilskyndelse til at beklage Danmarks undergang.
Fortalere for den politik, som Marco Rubio fordømmer, må hellere skynde sig at indkassere gevinsten af deres forræderi, før nogen finder på at komme efter dem