Kommentar

Når verdens befolkninger fra 2020 og frem kunne bedrages ind i diktatoriske massetiltag uden videnskabelige belæg og presses ind i et forbryderisk medicinsk eksperiment, skyldtes det blandt andet, at ord og begreber uden menigmands viden havde ændret betydning

Vi er alle vokset op med skolebøger, der fortalte om den sorte død og andre tilfælde af omfangsrige sygdomsudbrud med mange døde. Denne viden om historiske pandemier har siddet i folks baghoveder, da man i 2020 verden over erklærede en pandemi pga. en ny virus.

Kun få mennesker var/er vidende om, at man før erklæringen af pandemien havde ændret begrebet pandemi til at have en helt anden betydning end den oprindelige.

Før i tiden var en pandemi netop begrebet for en vidt udbredt sygdom med alvorligt forløb og med mange døde. Med den nye betydning af ordet pandemi, kunne man erklære en sådan, hvis tilstrækkelig mange mennesker i forskellige lande på samme tid havde fået snue – se evt. dr. Paul Cullen forklare i interviewet her.

Begrebsforplumringen danner basis for fortsat vildledelse

I den oprindelige betydning af ordet var der ingen pandemi i 2020, hvilket bekræftes til fulde gennem de lækkede RKI-protokoller.

Begrebsforplumringen danner imidlertid basis for fortsat vildledelse af os alle – kom det i hu, når man nu truer med nye ”pandemier”.

Den nye definition af ordet har for magthaverne en herlig iboende elasticitet, der gør det til et effektivt politisk redskab, som man kan benytte efter forgodtbefindende. Hvis ikke verdens befolkninger bliver opmærksomme på, at pandemi er gået fra at været et fornuftsbaseret medicinsk begreb til at være et bedragerisk politisk værktøj, risikerer vi, at man laver nummeret med os igen.

I Tyskland lå belægningen på hospitaler 14 % under normalen, da den oprindelige og angiveligt farligste Wuhan-variant dominerede – ikke ligefrem den-sorte-død-niveau. Antallet af coronaindlagte udgjorde 4% på intensivafdelinger og overordnet udgjorde corona-indlæggelser 2 % af alle hospitalsindlæggelser – heller ikke den-sorte-død-niveau.
Indlagte med andre sygdomme (de resterende 98%) kunne tilgodeses helt uantastet fremkomsten af den nye virus. Endvidere var der i 2020 i Tyskland færre dødsfald forårsaget af respiratoriske sygdomme end året før og samlet set (ligesom i Danmark) ingen overdødelighed – Touché, skakmat, ’game set and match’ – DER VAR INGEN PANDEMI!

Forskning i det tidlige 2021 viste, at vi alle havde præ-eksisterende modstandskraft til at modgå den nye virus, se fx artiklen SARS-CoV-2 elicits robust adaptive immune responses regardless of disease severity.

Nævnte de etablerede medier dette beroligende forskningsresultat?

Der eksisterede faktisk behandlingsmuligheder

Der eksisterede faktisk behandlingsmuligheder til de ganske få, der pga. høj alder, overvægt eller kronisk sygdom faktisk var i risiko for et alvorligt sygdomsforløb med corona. Men en systematisk informationskrig mod læger, der ude i felten havde gode resultater med eksisterende antivirale midler, samt undertrykkelse af selve midlerne resulterede i, at folk, der kunne være reddet, ikke blev det.

Se dr. Pierre Korys bog ”The War on Ivermectin”.

Robert Kennedy Jr. dokumenterer i sin bog ”The Real Anthony Fauci”, hvordan kæmpe lagre af hydroxychloroquine (HCQ) blev destrueret verden over, så snart læger som fx Professor Didier Raoult begyndte at offentliggøre deres succes med midlet.

Jeg oplevede selv effekten af krigen mod de virksomme medikamenter, da jeg i meget ubehagelige angreb blev beskyldt for at sprede misinformation efter at have skrevet om HCQ i en kronik i den kristne avis Udfordringen.

Kennedy dokumenterer, at de angreb, som fx både jeg og Udfordringen blev udsat for, ikke var ”naturlige”, men var en del af en nøje orkestreret krig imod alt og alle, der kunne drage nødvendigheden af de kommende vacciner i tvivl. Han omtaler i sin bog (udgivet i 2021) 200 peer reviewed studier, som har vist, at HCQ er et sikkert og effektivt middel mod coronavirus. Antallet af studier er siden vokset til 419.

Sprederne af misinformation var således dem, som stræbte efter at lukke munden på mig og andre researchere, der bragte relevant og potentielt livreddende information ud til offentligheden.

Pandemi-illusionen blev frembragt primært gennem PCR-testen

Pandemi-illusionen blev frembragt primært gennem PCR-testen, en metode som ifølge opfinderen Kary Mullis ikke var beregnet til et sådant formål (RKI frarådede gang på gang brugen af massetestning af raske mennesker).
Fidusen med PCR-testen er imidlertid, at den kan indstilles (via antallet af cyklusser) til at generere ligeså mange positive tilfælde, som man ønsker. Når SARS-COV2 således ikke var i stand til at skabe en pandemi, måtte man ty til ved PCR-test at kategorisere raske mennesker som corona-tilfælde.

Omdefinering af ordet pandemi og omdefinering af, hvad det vil sige at være syg (positiv PCR-test), blev efterfulgt af endnu et trick til at puste pandemi-illusionen op. Hvor man før talte om sygdom, som man døde ”af”, blev der nu fokus på en sygdom som man døde ”med”. En positiv PCR-test hos folk, der døde af noget andet, blev i visse lande brugt som grundlag for at kategorisere dødsfald som corona-dødsfald. (Omdefinering af ordet vaccine var sidste og måske vigtigste sproglige bedrag i corona-sagaen, men det er en helt anden historie.)

Når der trues med nye pandemier, så slå koldt vand i blodet

Derfor: Når der trues med nye pandemier, så slå koldt vand i blodet. Der var ingen pandemi i 2020, så hvorfor skulle vi tro de samme frygtmagere igen?

 

 

Af Karsten Pultz.