Kommunerne får statstilskud de første par år til at modtage flygtninge, men pengene rækker ikke. Økonomisk skrantende kommuner bløder millioner til lovpligtige foranstaltninger for udlændinge.
En rapport fra Beregningsudvalget konkluderer, at kommunerne i gennemsnit kun modtog 91,8 procent af deres merudgifter fra staten i 2023. Året før dækkede tilskuddene 97,3 procent af udgifterne.

Når det gælder undervisning i norsk og samfundsfag, var tallet nede på 80,1 procent, selv om regeringen øgede tilskuddet med tre procentpoint i forhold til året før.

En af grundene til de højere udgifter er, at et seks måneders introduktionskursus i norsk ikke er nok til, at flygtninge kan lære sproget og finde arbejde. Færre ukrainere end forventet får job, skriver udvalget. Derfor stiger udgifterne til både uddannelse og socialhjælp.

Kommunerne skal også sørge for boligstøtte, og dække skyhøje elregninger.

Bosætning og integration af flygtninge er en kommunal opgave, og kommunerne modtager tilskud fra staten i de første år. Det er blandt andet et generelt integrationstilskud, et tilskud til børn, der kommer uden forældre, og penge til introduktionsprogrammet i norsk og samfundsfag.

Fra plus til minus på tre år

I 2020 dækkede staten i gennemsnit 105,9 procent af omkostningerne, skriver NRK. Kommunerne tjente derfor penge for hver flygtning, de tog imod, indtil udlændingene forventedes at være selvforsørgende, og pengestrømmen stoppede.

På det tidspunkt gjorde mange kommuner sig afhængige af de indtægter, der fulgte med flygtningene.

Årsagen til, at udgifterne nu er langt højere end tilskuddet, er en markant stigning i udgifterne til socialhjælp og bosætning, skriver IMDI, Direktoratet for Integration og Mangfoldighed.

Vi har spurgt IMDI, hvordan tendensen ser ud til at have udviklet sig i løbet af det seneste år, men har endnu ikke fået svar. Sagen vil blive opdateret, hvis det kommer.

[Stigningen i udgifter] skyldes ankomsten af mange flygtninge, samt øgede bolig- og leveomkostninger. Desuden er der mange børn, ældre og enlige forældre blandt de ukrainske flygtninge.

Normalt er der kun kommet få uledsagede mindreårige til Norge som flygtninge. I de senere år er antallet steget som følge af krigen i Ukraine, ifølge IMDI.
– Omkostningerne ved at modtage flygtninge er steget markant, men tilskuddene er forblevet statiske. På grund af de lave tilskud, signalerer mange kommuner nu, at de er tilbageholdende med at tage imod det samme antal flygtninge næste år,« siger Nina Gran, leder af det norske forbund for lokale og regionale myndigheder (KS).

Konsekvenser for skoler og børnehaver

En af de kommuner, der har trådt på bremsen, er Stord udenfor Bergen. De siger nej til nye flygtninge i år.

Sunnfjord kommune havde et efterslæb på 12,3 millioner norske kroner til flygtninge sidste år, og må nu sætte planlagte projekter i bero og skære ned på skole- og børnehavetilbud.

Kommunaldirektør Terje Heggheim sagde til NRK, at kommunen har brugt i alt 33,6 millioner norske kroner siden 2020. Regeringen har ikke fulgt op med yderligere finansiering. Derfor vil kommunen kun tage imod 85 nye flygtninge ud over de 420, de allerede har.

– »Regeringen bad kommunerne om at deltage i indsatsen, og vi sagde ja. Men det var ikke meningen, at det skulle være en frivillig indsats i den forstand, at vi også skulle betale regningen,« siger Heggheim.

Sp-politikeren Oddmund Klakegg frygter, at den »gode frivillige ånd« i landet vil smuldre, når de skal forklare landbefolkningen, at børnehaver og skoler lukkes for, at dække de ekstra udgifter til flygtningene.

Da Drammen kommune så sent som sidste år forsøgte, at begrænse modtagelsen af flygtninge til ukrainere, blev der stor opstandelse. Statsministeren blev involveret, der var fakkeltog, og statsforvaltningen fastslog, at beslutningen var diskriminerende og ugyldig.

I december reagerede IMDI ved at bede byen om, at bosætte 190 flygtninge i 2025, hvilket er langt mere, end der er kapacitet til.

Øger tilskuddet med 830 millioner kroner

Som noget nyt i år beder IMDI aktivt kommunerne om, at tage imod flere uledsagede mindreårige. Der kommer flere og flere uledsagede mindreårige i alderen 15-17 år fra Ukraine. Derfor er det måske ikke unaturligt, at integrationstilskuddet ifølge statssekretær Kjetil Vevle (Ap) i Arbejds- og Inklusionsministeriet nu øges for første gang i flere år.

Det er stadig uvist, om det er nok til, at kommunerne går i nul. Ifølge NRK har Vevle ikke noget klart svar på dette, men siger, at stigningen er på omkring 830 millioner norske kroner. Det giver en gennemsnitlig stigning på 2,32 millioner norske kroner for hver af landets 357 kommuner.

I Bergen er omkring 62 procent af modtagerne af økonomisk bistand, fra andre lande end Norge. Antallet af kontanthjælpsmodtagere med udenlandsk baggrund er steget fra 4.157 personer i 2022, til 4.769 personer i 2023.

Ukrainske flygtninge står for den største del af stigningen, ifølge Byrådets sagsfremstilling, med de seneste tal. Politikerne kræver, at socialhjælpen skal indeksreguleres hvert år, hvilket vil øge omkostningerne yderligere.

Bergen har allerede langt de højeste satser i landet, langt over Oslo og Stavanger, som har vedtaget NAV’s vejledende satser.

Månedlig betaling til enlige bistandsklienter (2023):

• Bergen: kr 9080
• Oslo: kr 8378
• Trondheim: kr 7710
• Stavanger: kr 7550

Stigning i udenlandske bistandsklienter

Byrådet i Bergen forklarer også en del af udgiftsstigningen med, at »nogle af dem, der har forladt introduktionsprogrammet, ikke er blevet selvforsørgende efter at have afsluttet [introduktions]programmet«.

Ukrainske flygtninge har […] ført til en stigning i andelen af [socialhjælpsmodtagere] af udenlandsk oprindelse. Siden februar 2022 har Bergen taget imod 1.750 flygtninge.
Mens antallet af norske ydelsesmodtagere faldt med 140 personer i rapporteringsperioden, steg det tilsvarende tal for udlændinge med 808 personer. Af disse var 627 fra Ukraine.

 

Kjøp «Et konservativt manifest» av Jordan Peterson her!

Kjøp «Veien fra ateismen til det totalitære» av Olavus Norvegicus. Du kan også kjøpe eboken her.