Kommunestyrerepræsentant for det konservative parti i Asker, Simen Sandelien, tegner et nådesløst portræt af Udlændingenævnets (UNE) stupide asylpraksis indefra i et opslag på Facebook:

Vidste du, at det norske asylsystem formelt betragtes som tillidsbaseret? Det betyder, at staten går ud fra, at asylansøgere taler sandt. Med andre ord er det vores justits- og immigrationsmyndigheder, der har bevisbyrden for at afvise asylbegrundende påstande.

Vidste du, at du kan ændre din asylhistorie, selv efter at den første historie – f.eks. en historie baseret på falsk identitet – har vist sig at være usand, og gå gennem hele ankeprocessen igen med din nye historie?

Vidste du, at de, der klamrer sig fast længe nok – og måske får et barn her i Norge, mens denne proces af løgne bliver pillet fra hinanden – i sidste ende kan ende med at få permanent opholdstilladelse alligevel af hensyn til barnet? Og det selv om absolut alt, hvad du har fortalt de norske myndigheder fra den dag, du ankom, har været en kæmpe løgn.

Er du klar over, at risikoen for dem, der kører løbet med sådanne løgne og dermed begår groft bedrageri mod den norske velfærdsstat, er praktisk talt nul? Det er muligt at snyde den norske velfærdsstat for millioner af kroner over flere år uden at risikere fængselsstraf eller konfiskation af ydelser. Det står i skarp kontrast til den straf, der truer landets borgere, hvis vi forsøger at bedrage staten.

Vidste du, at de, der bliver frataget statsborgerskabet på grund af løgn i deres asylhistorie, ofte stadig får lov til at blive i Norge, og at de kun får karantæne i tre år, før de kan ansøge igen?

Det eneste, en asylansøger risikerer at miste, er retten til at være her, hvilket de ikke havde, da de ankom. Sjældent fattigere end da de kom. Ofte rigere. Det er ikke noget at grine af.

Den, der ikke forstår, at den norske velfærdsstat – på grund af alt dette – fremstår som en eksklusiv piñata af tyndt papir, og hvilke tiltrækningseffekter og incitamenter dette skaber for urentabel og dysfunktionel migration, er meget, meget naiv.

Dette er mine politiske tanker baseret på de erfaringer, jeg har gjort mig efter en periode som nævnsmedlem i UNE.

I kommentarfeltet til sit eget indlæg takker Sandelien Human Rights Service (HRS), som gav ham muligheden for at blive nævnsmedlem – en mulighed det psykopatiske politiske system i 2022 fratok organisationen, hvor Hege Storhaug er en af frontfigurerne.

Alle med øjne i hovedet har i mindst ti år set, at det norske asylsystem er overmodent til afvikling, og debatten om masseindvandringens ødelæggende virkninger på landet har været intellektuelt færdig i lang tid – uden politiske konsekvenser, da politikken er intellektuelt tilbagestående.

Sandelien, en intelligent og højtuddannet mand, som også taler ret lige ud af posen, har i nogle år forsøgt at finde sin vej i det parti, som engang var konservativt, men som ikke længere er det på nogen måde.

Der er nok stadig en form for konservativt grundfjeld, eller måske snarere en enkelt sten her og der, i bunden af partiet, men under Erna-regimet er det helt magtesløst.

Resultatet er indlysende: Den ægte konservative mand fik naturligvis ikke plads på de konservatives folketingsliste i Akershus. Da opstillingskampagnen var overstået sidste år, kom Sandelien ikke på listen med i alt 26 konservative partinavne fra Akershus. Det amt må da være fyldt med talenter.

“Er vi ikke konservative?” spurgte Sandelien i en kronik i det konservative partiorgan Minerva så sent som i 2022. Nej, det er “I” ikke, Sandelien – med undtagelse af dig selv og Mahmoud Farahmand. Det vidste du godt, ikke sandt?

I øvrigt handlede artiklen om klimapolitik, et område, hvor de konservative har taget den grønne selvmordskurs til sig. Som civilingeniør anerkender Sandelien naturligvis, at klimapolitikken er meget farligere end klimaforandringerne, men han går ikke så hårdt til den, som han gør med indvandringen.

Han gør det måske i et forsøg på ikke at blive opfattet som dobbeltmoralsk i øjnene på ledelsen i dette forfærdelige fjols af et parti, men de hårdtarbejdende politiske dyr, der står i spidsen for afviklingen af Norge, lader sig ikke så let narre.

Måtte de blive fejet af banen.

Måtte de blive fejet af banen i løbet af Trumps næste periode. Tænk, når Elon Musk bliver interesseret i norsk politik?

Køb Jean Raspails roman “Helgenes lejr“! Du kan også købe den som e-bog.

Uncensurerede nyheder. Abonner på gratis og uafhængig Document.