Facebook tager endnu et skridt væk fra den politisk korrekte censur, som mange konservative har følt. Meta dropper nu faktatjek, og indfører et system med venlige beskeder, som det praktiseres af X. Samtidig træder Trumps allierede Dana White, ind i bestyrelsen.
Facebook vil skrotte sit faktatjek program, efter at grundlæggeren Mark Zuckerberg, har lovet at »genoprette ytringsfriheden« på det sociale netværk.
Zuckerberg lovede tirsdag, at moderselskabet Meta ville »afskaffe faktatjekkerne« og erstatte dem med et system af »community notes, svarende til X«, hvilket er et ekko af den rivaliserende milliardær Elon Musks tilgang.
Nick Clegg er ude af rollen som censor, og erstattes af den konservative Joel Kaplan. Det er tydeligt, at Mark Zuckerberg er ved at orientere sig i det nye landskab.Hvis det fører til større ytringsfrihed på hans sider, vil det kun blive hilst velkommen.
Document mærker Facebooks klo hver eneste dag. Indlæg afvises af uklare årsager, uden andet end generelle henvisninger.
Faktisk tilbyder Zuckerberg noget, der ligner en undskyldning.
Zuckerberg: »Faktatjekkerne har været for politisk forudindtagede, og har ødelagt mere tillid, end de har skabt.«
Han tilføjede, at Facebook ville »fjerne en række restriktioner« om emner som køn og indvandring, midt i en større modreaktion mod initiativer til mangfoldighed og inklusion.
Zuckerberg: »Det, der startede som en bevægelse for at være mere inkluderende, er i stigende grad blevet brugt til at lukke ned for meninger.«
Facebook-stifteren sagde, at cencur af information, var gået for langt i kampen mod »misinformation« i kølvandet af Trumps valgsejr i 2016, hvor man frygtede russisk indblanding og falske nyheder.
I woke lejren, vil dette blive opfattet som faneflugt og forræderi. Først taber Harris, så »flygter« Zuckerberg.https://www.telegraph.co.uk/business/2025/01/07/mark-zuckerberg-restore-free-expression-facebook-antiwoke/
Kjøp «Et konservativt manifest» av Jordan Peterson her!