Pave Frans har nu indviet årets julekrybbe i audienssalen Aula Paolo VI. Nyt i år er, at Jesusbarnet er svøbt i et keffiyeh, et palæstinensisk sjal. Med dette politisk ladede symbol formidler den katolske kirke et budskab, som ikke kun er i modstrid med den kristne lære, men som også er resultatet af en dybt usmagelig revision af historien: Jesus var ikke jøde. Han var palæstinenser.
Nu er det selvfølgelig ikke hovedideen bag det palæstinensiske sjal i krybben. Det handler snarere om at vise støtte til det kristne palæstinensiske mindretal, hvoraf en stor del er katolikker. Den katolske kirke har et ansvar for deres ve og vel, og da terrorregimer i Midtøsten ikke bekymrer sig meget mere om kristne end om jøder, indebærer kirkens ansvar en svær balancegang for ikke at irritere terrorregimer.
Du må have en vis forståelse for det. Men det her er at gå for langt. Alt for langt.
Hvis man ønskede, at Jesusbarnet skulle repræsentere lidende børn i almindelighed, kunne man lige så godt have ladet det hvile på et sudanesisk klæde eller en afghansk burka. Men den tanke har nok ikke strejfet paven eller nogen anden i hans stab.
I betragtning af den katolske kirkes lange historie med antisemitisme, er det palæstinensiske Jesusbarn en fornærmelse mod verdens jødiske mindretal. Det var trods alt, terrorister som var valgt af palæstinensere, der angreb Israel den 7. oktober sidste år, og ikke omvendt.
At pave Frans er meget tydeligere i den konflikten, end han er i andre konflikter, handler selvfølgelig også om kirkens antisemitiske arv. Da Frans forsøger at være en slags »vågen« pave, som vil være på linje med de venstreliberale kræfter i Vesten, har han også taget synet på palæstinensere som evige ofre, og jøderne som undertrykkere til sig.
Fra et katolsk kristent perspektiv er det at fratage Jesus hans jødiske etnicitet, også en direkte overtrædelse af deres egen lære og traditioner. Den katolske kirke anerkender ikke kirker, der laver deres egne tilføjelser til evangelierne, såsom Jehovas Vidner og Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, men her udøver de vold mod hele Jesu person.
Pave Frans og Vatikanet er med andre ord fuldstændig skamløse. Og får derfor ros fra kræfter, som længe har vist deres fjendtlighed over for det jødiske folk. Arabiske aviser roser krybbespillet, og den svenske kirkepræst Anna Karin Hammar skriver glad på sin Facebook-side, at »pave Frans’ inklusion er prisværdig«.
»Jeg har aldrig tidligere været så glad for min beslutning om at forlade den katolske kirke som nu.
Teksten blev oprindeligt udgivet på Det Goda Samhället, udgivet her med forfatterens tilladelse.