Kommentar

www.aamund.dk

Musikeren og sangskriveren Isam Bachiri er en af islams førende påvirkningsagenter i Danmark. I årevis har han utrætteligt missioneret for kærlighedens og fredens religion, som han mener slet ikke har opnået sin velfortjente status og position i det danske samfund. Flere muslimer og mere islam i Danmark vil kun være en berigelse, mener Isam B. Senest har missionæren fyldt avisspalterne med et angreb på en tidligere trosfælle Yaqoub Ali, en militant muslim og kriminel, som nu har forladt islam og holder foredrag om farerne og truslerne fra den islamiske ideologi. Isam B. bruger megen spalteplads på at håne Ali for hans ’vulgære tatoveringer, svært forståelige accent og kriminelle fortid’ og viser ingen tilgivelse eller forståelse for den omvendte synder, der nu læser til pædagog og er blevet en lovlydig borger.

Nu er tilgivelse og barmhjertighed ikke begreber, der figurerer på den islamiske dagsorden, og Isam B. røber, at han som muslim ikke kender til Jesu ord (Lukas kap. 15, vers 7):  ” Der bliver mere glæde i himlen over én synder, som omvender sig end over 99 retfærdige, der ikke trænger til omvendelse”. I sin seneste svada mod Yaqoub Ali fremhæver Isam B., at ” Islam i Danmark ikke er et angreb på danskheden, men en berigelse af den”. Her skal man forstå, at islam ikke er en tro, men en ideologi der omfatter en tro, en personkult, en politisk doktrin og et komplet samfundssystem nedfældet i den islamiske ’bibel’, der består af tre hellige bøger: koranen, hadith (levereglerne) og sira (Muhammeds biografi). Alle tre skrifter betragtes som Allahs ord eller Allahs vilje og er hellige, ukrænkelige, evindelige og kræver ubetinget lydighed og underkastelse af enhver muslim.

Den berigelse, som Isam B. kræver udbredt i Danmark har gennem de sidste 1400 år sat sit markante præg på islams udbredelse. Ifølge organisationen Open Doors er 350 millioner kristne forfulgt og ydmyget i de islamiske kultursamfund over alt i verden. Hvor islam hersker, er jøder fordrevet, flygtet eller myrdet. Alle islamiske stater er i dag ’judenrein’. Under det islamiske regime i Andalusien fra år 711 til 1492 blev der indført et adfærdskodeks for jøder: jødiske huse skulle være lavere end islamiske bygninger. Jøder må ikke ride på heste, men kun på æsler. Jøder skal vise underkastelse og ydmyghed over for muslimer. Jøder må ikke bære vidnesbyrd mod en muslim eller have kønslig omgang med en muslim. Jøder skal bære et gult bånd eller en særlig klædedragt, der identificerer dem som jøder og som undermennesker.

Islams berigelse af hindustaterne i de områder, der nu er Pakistan og Bangladesh medførte et folkemord på hinduerne og en total islamisering. Igennem den islamiske historie myrdede arabiske slavejægere 120 millioner afrikanere for et hente 20 millioner slaver til de islamiske kultursamfund ifølge historikeren Thomas Sowells værk, Race and Culture.

Hvordan vil Isam B.’s ideologi så berige det danske samfund? Det får vi klar besked om i koranen, som regeringen nu har fredet mod ’utilbørlig behandling’. Først ryger vores kristne jul: Profeten Muhammed: ” Kirkeklokken er Satans musikinstrument” (hadith sahih muslim 3#279).  Islam giver heller ikke meget håb om fredelig sameksistens. Koranen: ” Tag ikke de vantro til venner! Ønsker I at give Allah en åbenlys grund til at straffe jer? De vantro vil blive forbandet, og hvor de end findes, vil de blive pågrebet og myrdet” Koranen 66:9: ” Profet!  Før krig mod de vantro og hyklerne, og vær streng mod dem. Helvede skal være deres hjem og det onde deres skæbne. Muhammed i hadith muslim 001,0031: ” Jeg er blevet beordret til at føre krig mod hele menneskeheden, indtil alle accepterer, at der er ingen anden gud end Allah!”

Under disse betingelser bliver der ikke meget grin ved at være vantro dansker, når Isam B’s berigelse er ført til ende i vores gamle fædreland. Islam betyder underkastelse, og som imam Abdul Wahid Petersen udtrykker det. ” Som muslim køber du hele pakken”. Man kan som muslim ikke botanisere i islam. Der er ikke noget, der hedder kystbanemuslim eller salonmuslim. Islams tre ’testamenter’ er Allahs ord og Allahs vilje, som trumfer alt andet, også den danske grundlov og alt andet, der knytter os til den demokratiske retsstat.  Der er intet over, intet ved siden af sharia. I Allahs tekster om leveregler for muslimer (hadith) handler 98 procent af alle jihad-teksterne om at dræbe vantro. 68 procent af koranens tekster handler om had og hævn mod de vantro.

Isam B, der som bekendt tidligere har nægtet at gå på scenen med en kvindelig solist, hvis skulder og arme ikke var behørigt dækket, som islam foreskriver, får også travlt med at berige danske kvinder med kærlighedens og fredens budskaber. Koranen 4:34: Allah har skabt mænd over kvinder. Hadith Abu Dawud: Muhammed: ” En mand skal ikke stilles til regnskab for at slå sin kone. En kvindes vidneudsagn er det halve af en mands, fordi kvindens sind er mangelfuldt. De fleste i helvede vil være kvinder” (Bukhari 7, 62, 132)

Isam B. kommenterer i Berlingske: ” Hvis politikere og medier tog sig tid til at forstå os, ville de opdage, at vi deler de samme håb og drømme som alle andre: et fredeligt liv med plads til forskellighed. Vi ønsker at bidrage til fællesskabet uden at sælge ud af vores egne værdier.”  Og det er så de værdier, der definerer islam, som ideologien praktiseres i alle muslimske samfund. Som hidtil vil politikere og medier gå i spidsen for at beskytte slam mod ’utilbørlig behandling’ og tilpasse os Isam B.’s berigelse af det danske samfund. Og så må vi hellere skynde os med at fejre jul, mens vi endnu har den.