Nyt

Assad er flygtet til et ukendt sted. Hans regime er faldet, rapporterer AP og andre. Det afslutter den opstand, der begyndte i 2011, men under helt andre omstændigheder. Erdogan er den stærke mand bag oprøret.

Måske af denne grund har Israel indledt en landoperation inde i Syrien omkring byen Quneitra.

Lørdag aften fløj præsidentens fly i pendulfart mellem Damaskus og Dubai og Doha. Det var regimets elite, der flygtede. De tog ikke meget med sig.

På jorden flygtede soldater og embedsmænd til Irak.

I morgentimerne rapporteres det, at Damaskus er faldet. Allerede lørdag aften var der rapporter om, at hærens og luftvåbnets hovedkvarterer var tomme.

Assad skulle have talt til nationen kl. 20.00, men talen blev aflyst. Hans kone og børn blev ifølge Wall Street Journal sendt til Moskva allerede i slutningen af november.

Et spørgsmål er, hvad der sker med kurderne, som kontrollerer en stor del af det nordøstlige Syrien. Erdogan er kurdernes fjende. Det, han mindst af alt ønsker, er en kurdisk stat. Men amerikanerne befinder sig også på kurdisk territorium.

Trump vil få den syriske krise på halsen, når han tager over.

Russerne har to baser ved kysten, Tartus og Latakia. Men hverken Putin eller Teheran havde magt til at redde Assad-regimet fra at falde.

Et andet regime, der påvirkes af Assads fald, er Iran. Iransk tv rapporterede søndag morgen, at lufthavnen i Damaskus var tom. De ansatte var flygtet. Iranerne må spørge sig selv, om det samme kan ske for dem. Der har været flere forsøg på folkelige opstande, men regimet svarer igen med brutalitet. Spørgsmålet er, hvor stor loyaliteten over for regimet er ned gennem rækkerne. Det ved vi ikke, før der sker noget.

Alle ved, at når Trump tager over, vil Bibi slå til. Iranerne venter også på dette.

Trump kommenterede på Truth Social, at USA skulle holde sig ude af Syrien og lade begivenhederne gå deres gang.

Assads fald er et nederlag for Putin. Hans styrker har mere end nok at se til med krigen i Ukraine, og spørgsmålet er, hvad der sker med baserne i Tartus og Latakia. Hvis Rusland mister dem, vil det være et stort tilbageslag for den russiske magtprojektion i verden. Tartus er den første russiske flådebase i Middelhavet.