Kommentar

At Donald Trump vil dræne sumpen i Washington og genetablere en korruptionsfri republik i overensstemmelse med forfatningen, må være ethvert fornuftigt menneskes ønske. Falder USA helt i World Economic Forum og globalisternes hænder, er et kommunistisk verdensdiktatur sandsynligvis uundgåeligt.

Flere af Trumps udnævnelser vækker dybe bekymringer, mens andre bekræfter, at i det mindste dele af sumpen står overfor at blive drænet. Dræningsmetoden er den, at Trump indsætter kompetente folk som ledere af agenturer, som de selv er blevet forfulgt af under en politisk dirigeret heksejagt.

Tulsi Gabbard

Tulsi Gabbard er en af dem, der nu skal lede de agenturer, som blev brugt imod hende i en politisk motiveret forfølgelse.

Efter offentligt at have kritiseret og advaret imod Kamala Harris blev Gabbard, der har tjent som læge og officer i 21 år i det amerikanske militær, placeret på en ”terror watch list”.

Dette medførte, at hun under sine utallige flyrejser blev skygget i lufthavne og under selve flyvningen overvåget af tre air-marshalls. Ud over den hemmelige overvågning blev Gabbard og hendes mand konsekvent chikaneret med ekstra undersøgelser, bl.a. for sprængstoffer, hver gang de skulle med et fly.

At placere en amerikansk officer, der har sat sit liv på spil i flere konflikter i Mellemøsten, på en terror watch-liste er selvfølgelig ren politisk forfølgelse. Det er således med en vis fryd (ikke skade-, men retfærdighedsfryd), at jeg nu ser Trump udnævneTulsi Gabbard til øverste chef for de amerikanske efterretningstjenester (Director of National Intelligence – DNI). 
Hvor andre af Trumps udnævnelser kan synes meget tvivlsomme i forhold til at bekæmpe det permanente bureaukrati, er udnævnelsen af Gabbard ubetinget et virkeligt slag mod ”the deep state”.

Professor Jay Bhattacharya

Professor Jay Bhattacharya er netop af Trump blevet valgt til ny leder af National Institutes of Health (NIH).

Dette er fantastiske nyheder for dem, der brænder for at få afsløret covid-løgnene.

Standford-professoren var en af de topforskere, der blev dæmoniseret, chikaneret og censureret for at kritisere de autoritære corona-massetiltag, der ikke var baseret på videnskabelig evidens.

Bhattacharya skrev sammen med to kolleger, Oxford-professor Gupta og Harvard-professor Kulldorff, The Great Barrington Declaration (underskrevet af ca. 60.000 læger og forskere), hvor man opfordrede til at følge evidensbaserede epidemiologiske fremgangsmåder i stedet for, som regeringer verden over gjorde, at imødegå den erklærede pandemi med uvidenskabeligt nonsens som lockdowns, masketvang, massetestning og social afstand.

Forfølgelsen og censuren af Bhattacharya blev iværksat straks efter Barrington-deklarationen blev offentliggjort. Initiativtageren var lederen af NIH, Francis Collins, som over for sine underordnede udbad sig, at en sønderlemmende kritik af deklarationen blev produceret og offentliggjort så hurtigt som muligt.

Et citat fra den lækkede email mellem Collins og Fauci lyder: There needs to be a quick and devastating published takedown of its premises.

Siden fulgte en skjult censur af Bhattacharya, hvor ledere af sociale medier direkte fra Det Hvide Hus blev beordret til i al hemmelighed at undertrykke professorens mulighed for at dele sin ekspertviden med befolkningen.

Skæbnen vil, at Trump nu har udnævnt Bhattacharya til leder af NIH. Dermed erstatter Bhattacharya den mand, som misbrugte sin autoritet til en politisk motiveret undertrykkelse af læger og forskere, der brugte deres ytringsfrihed til at tale for en evidensbaseret respons til den erklærede pandemi.

Bhattacharya går ind for en gennemgribende undersøgelse af, hvad der egentlig skete under coronaen. Som leder af NIH kan han iværksætte en sådan undersøgelse og også sørge for, at den ikke, ligesom vi har set i andre lande, bliver en ren hvidvaskning med frikendelse af alle implicerede beslutningsansvarlige.

Gode nyheder for retfærdigheden

Udnævnelsen af professor Bhattacharya er gode nyheder for retfærdigheden. Det er også et skridt i retning af at få bragt evidens tilbage i medicin, hvilket er absolut nødvendigt, hvis vi skal undgå et nyt verdensomspændende corona-diktatur med autoritære massetiltag udstedt på baggrund af en ikke-eksisterende pandemi.

At snige forberedelser til et verdensdiktatur ind under dække af en ubegrundet erklæring af en pandemi, var præcis det Trump refererede til, da han i en tale sagde:

“Jeg vil ikke tillade, at offentlig sundhed bruges som dække for at fremme udviklingen af en global regering!”

Med udnævnelsen af Bhattacharya har Trump netop bakket sine ord op med handling.

 

Af Karsten Pultz.

Læs også

Læs også