Nyt

Ukraines præsident Volodomyr Zelenskyj har ændret sin retorik. I et nyt interview med det japanske nyhedsbureau Kyodo News siger han, at der er områder, som Ukraine ikke kan vinde tilbage militært.

»Vores hær mangler styrken til at gøre det. Det er sandt, sagde han. Det er sandt,« sagde han til Kyodo News.

Zelenskyj sagde i interviewet søndag, at hans land søger en tidlig afslutning på krigen med Rusland og vil forsøge at få Moskva til at give dele af Ukraines territorium tilbage gennem diplomati, efter at Kievs NATO-medlemskab er sikret.

Den ukrainske præsident sagde også, at nordkoreanske soldater, der var udstationeret i det vestlige Rusland for at kæmpe på Moskvas side i krigen, er blevet dræbt, og at det er næsten sikkert, at de vil ende som »kanonføde« i konfliktens frontlinje.

I den seneste tid har Zelensky i stigende grad talt om en diplomatisk afslutning på krigen, og at det vil være umuligt at smide Rusland ud. Ukraine står med ryggen mod muren, tropperne er udmattede, og et stort antal soldater deserterer.

Det er svært at erstatte soldater med nye rekrutter, og USA har sagt, at Ukraine skal begynde at rekruttere alle over 18 år. Men et voksende antal ukrainere ønsker bare en afslutning på krigen, som har ført til store ukrainske tab i form af døde og alvorligt sårede.

Han besvarede alle spørgsmål på ukrainsk og indrømmede åbent, at det er svært at generobre nogen af de russisk-besatte dele af landet med magt, herunder Krim, som Rusland annekterede i 2014.

»Vores hær mangler styrken til at gøre det. Det er sandt,« sagde han.

»Vi er nødt til at finde diplomatiske løsninger.«

NATO-medlemskab er uundværligt for Ukraines sikkerhed og velstand, sagde Zelenskyj, som understregede, at krigen er gået ind i en »kompliceret periode.«

Hans bemærkninger tyder på, at han har bevæget sig væk fra sin længe fastholdte holdning om, at landet vil kæmpe for at genvinde alt territorium, der er erobret af Rusland.

Interviewet, som varede omkring en time, blev givet på et tidspunkt, hvor krigen i Ukraine har nået et kritisk punkt, og der er også opstået spørgsmål om, hvorvidt USA’s støtte til Ukraine vil fortsætte, efter at den kommende præsident Donald Trump er tiltrådt.

Trump har gentagne gange hævdet, at Ruslands invasion af Ukraine aldrig ville være sket, hvis han var blevet præsident, og sagde under præsidentvalgkampen, at han kunne stoppe krigen på én dag, hvis han blev valgt, uden at specificere hvordan.

Zelenskyj sagde, at Trump og hans team kender Ukraines position og deres “sejrsplan”, som har til formål at sætte landet i en »stærk position,« så diplomatiet kan finde sted.

»De studerer planen, og vi kommer til at høre fra dem. Men der bliver ingen kapitulation fra Ukraines side,« sagde han.

»Det er en kendsgerning, og jeg tror, han forstår det.«

Zelenskyj mødtes med Trump i september og forbereder sig på en ny virkelighed, når det gælder amerikansk våbenstøtte.