Der er intern uenighed i den norske regering om, hvor mange køn der findes, og om folk kan vælge deres eget køn. Det skriver avisen Aftenposten.
Debatten om det kontroversielle emne kønsidentitet og transkønnede er blusset op igen i de seneste uger. Diskussionen begyndte med, at Dag Inge Ulstein, den nye leder af Kristelig Folkeparti (KrF), foreslog at fjerne kønsidentitet fra skolernes pensum.
Nu er debatten nået til regeringen – og de er ikke enige med sig selv.
Finansminister Trygve Slagsvold Vedum (Sp) synes ikke, det er en god idé at åbne op for muligheden for, at der kan være mere end to køn. »Måske skal man ikke sætte spørgsmålstegn ved alt. En af tingene er, at der er to køn – mand og kvinde – i biologien,« siger Vedum til Dagbladet. Så der er kun to køn? »Selvfølgelig, det er et biologisk faktum,« understreger han.
Kultur- og ligestillingsminister Lubna Boby Jaffery (Ap) placerer sig derimod på den modsatte side af debatten. Hun er tydelig på, at kønsidentitet er en personlig oplevelse og kan variere fra person til person.
»Jeg forholder mig til regeringens politik, som er, at vi skal have en god og inkluderende politik for queer- og ikke-binære mennesker i samfundet. Arbeiderpartiet går også ind for at indføre en tredje kønskategori,« siger hun til Aftenposten.
Jaffery er kendt som en politisk støtte for queer-miljøet. Hun tiltrak sig stor opmærksomhed i sommer, da hun viste sine bryster, da hun modtog en pris fra Oslo Pride.
»Køn er mere komplekst end bare to køn. Jeg reagerer, når folk ikke anerkender transkønnede, ikke-binære eller personer med kønsinkongruens.«
Jaffery påpeger, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) hævder, at der findes ikke-binære mennesker ud over mænd og kvinder. Hun bliver oprørt, når børn omtales som forvirrede og har brug for hjælp eller rådgivning til at komme overens med deres medfødte køn.
»Der er bred faglig enighed om, at køn er komplekst, og at der er mennesker, som føler, at de ikke passer ind i en simpel todelt kønsmodel.«
Lubna Jaffery er også provokeret af KrF’s fokus på at ændre læseplaner og pensum:
»At politikerne skal bestemme, hvordan bøgerne i de norske skoler skal udformes, er en amerikanisering af norsk politik. Det vil jeg ikke være en del af,« siger hun til Aftenposten.