Der er ingen “røde linjer”, når det drejer sig om at støtte Ukraine, har den franske udenrigsminister sagt til BBC.

Jean-Noël Barrot sagde, at Ukraine kunne affyre franske langdistancemissiler ind i Rusland »i selvforsvarets logik«, men ville ikke bekræfte, om franske våben allerede var blevet brugt.

»Princippet ligger fast … vores beskeder til præsident Zelenskyj er blevet godt modtaget,« sagde han i et eksklusivt interview med BBC og Laura Kuenssberg søndag.

Den franske præsident Macron antydede tidligere på året, at Frankrig er villig til at lade sine missiler blive affyret ind i Rusland. Men Barrots kommentarer er vigtige, da de kommer kun få dage efter, at amerikanske og britiske langdistancemissiler blev brugt på denne måde for første gang.

Barrot, som havde samtaler med den britiske udenrigsminister David Lammy i London fredag, sagde, at vestlige allierede ikke bør sætte nogen grænser for deres støtte til Ukraine mod Rusland og »ikke sætte og udtrykke røde linjer«.

Spurgt, om det også kunne betyde franske tropper i kamp, sagde han:

»Vi ser ikke bort fra nogen mulighed. Vi vil støtte Ukraine så intenst og så længe, som det er nødvendigt. Og hvorfor? Fordi det er vores sikkerhed, der er på spil. Hver gang den russiske hær rykker en kvadratkilometer frem, rykker truslen en kvadratkilometer tættere på Europa.«

Spørgsmålet er, hvordan NATO skal reagere, hvis Frankrig sender soldater til Ukraine for at kæmpe med russiske soldater, og russerne svarer igen med gengældelse. Hvem er aggressoren i en sådan tænkt situation?

Barrot antydede også, at han vil invitere Ukraine til at blive medlem af NATO.

»Vi er åbne over for at invitere Ukraine, og i vores diskussioner med venner og allierede, og venner og allierede af Ukraine, arbejder vi på at bringe dem tættere på vores holdninger.«

NATO-medlemskab afhænger af støtte fra alle medlemslande, og det er usandsynligt, at USA vil godkende et sådant skridt, efter at Trump er tiltrådt.

Den franske udenrigsminister foreslog, at de vestlige lande bliver nødt til at øge deres forsvarsudgifter:

»Selvfølgelig er vi nødt til at bruge flere penge, hvis vi vil gøre mere, og jeg tror, at vi er nødt til at møde disse nye udfordringer.«

Mange europæiske lande, herunder Norge, inkluderer støtte til Ukraine i deres forsvarsbudgetter, så selv om udgifterne stiger, fører stigningen ikke umiddelbart til en styrkelse af forsvarskapaciteten.

Ifølge BBC mener officielle kilder både i og uden for Storbritannien, at EU-landene bør øge deres støtte til Ukraine betydeligt.

»Jeg ville tredoble de europæiske penge til Ukraine og gå efter russiske aktiver,« siger en kilde.

»Vi er nødt til at finde ud af, hvor stor en krigskasse Ukraine har brug for til at kæmpe sig igennem 2025 og ind i 2026 – og det er svært at bede amerikanske skatteydere om at betale regningen.«

Problemet er, at eurozonens og Storbritanniens elendige økonomiske resultater betyder, at potentielle støtter kæmper med knappe midler. Labour-regeringen vil ikke engang sætte en dato for, hvornår målet om at bruge 2,5 % af BNP på forsvar vil være nået. Det betyder, at der er ringe chance for, at der pludselig vil blive tilført flere milliarder til Ukraine.

I øjeblikket synes Stramer og co. mest opsat på at prale af den støtte, briterne allerede har bidraget med.