En norsk statsborger af afrikansk oprindelse, som arbejdede som vagt på den amerikanske ambassade i Oslo, blev anholdt onsdag aften og varetægtsfængslet i fire uger torsdag. Han har tilstået at have udleveret oplysninger til Rusland og Iran. Manden var medejer af et sikkerhedsfirma, som påtog sig opgaver.
– I går anholdt PST en norsk statsborger i Oslo. Han er sigtet for forsøg på overtrædelse af straffelovens paragraf 122, som handler om alvorlig efterretningsvirksomhed mod statshemmeligheder,« sagde PST’s politiadvokat Thomas Blom til NTB via seniorrådgiver Eirik Veum torsdag eftermiddag.
Den norske mand i 20’erne studerede sikkerhed og beredskab ved UiT, Universitetet i Tromsø, oplyser universitetet selv.
– UiT, Norges arktiske universitet, er blevet informeret om, at en mand, der er sigtet for forsøg på alvorlig efterretningsvirksomhed mod statshemmeligheder, har deltaget i den fælles bacheloruddannelse i sikkerhed og beredskab, fremgår det af en pressemeddelelse.
– UiT havde ikke kendskab til, at anholdelsen skulle finde sted, og har ikke modtaget oplysninger, der indikerer, at anholdelsen eller sigtelsen har sammenhæng med, at den pågældende er studerende ved UiT.
Universitetet henviser til politiet og anklagemyndigheden vedrørende resten af sagen. VG dækkede sagen først.
Ifølge NTB’s oplysninger, er manden medejer af et sikkerhedsfirma, som har tilladelse fra en politikreds til, at udføre overvågning af private eller offentlige områder, samt kontrol- og eskorte tjenester.
PST har oplyst, at manden arbejdede på den amerikanske ambassade (NTB)