Jeremy Clarkson, dit land har brug for dig! Tag et sabbatår fra Diddly Squat Farm og gå ind i den politiske kamp. Du ville æde denne forfærdelige Labour-regering levende.

Send vores rådne, dydssignalerende herskende klasse ud i en blind panik. Storbritannien længes efter forandring, efter en klar og tydelig outsider til at forstyrre vores harske politiske system.

Dette er Allister Heaths opfordring i The Telegraph. Han mener, at Clarkson er den frelser, Storbritannien har brug for lige nu.

Nogle ser måske dette som ren desperation, et sidste forsøg på at redde et Storbritannien i frit fald fra randen af kollaps. Men landmændenes oprør har genoprettet Clarksons heltestatus. Han var meget aktiv i de nylige landmandsdemonstrationer i London og har en talegaver som få andre briter.

Og så er Clarkson populær og bestemt ikke woke. Efter at være blevet stinkende rig på sin tv-karriere købte han en gård og kalder sig nu landmand. Til tider en ret hjælpeløs og amatøragtig landmand, men en, der er villig til at lære og respekterer dem, der har den nødvendige viden.

Venstrefløjen i alle lande har altid foragtet kulakker og selvejerbønder og beskyldt dem for at hamstre jord og andre forbrydelser mod socialismen.

Clarkson har ikke taget det roligt: Han langede ud efter Labours klassekrigere, krævede masseafskedigelser af offentligt ansatte, afslørede BBC’s partiskhed og beskyldte regeringen for at forsøge at »etnisk rense landskabet for landmænd« for at »tæppebombe” det med vindmølleparker.

Clarkson holder sig ikke tilbage med skældsord, som nogle af jer måske husker fra Top Gear. Han nægter at undskylde over for eliten for deres forræderi over for den britiske arbejder- og middelklasse. Derfor bør Clarkson få en politisk rolle, siger Heath.

Jeg vil opfordre Kemi Badenoch, som er kommet godt fra start i sit lederskab, til at ansætte Clarkson i en skræddersyet, højt profileret rolle; hvis hun ikke gør det, vil Farage sandsynligvis tilgive tv-stjernens ukarakteristiske støtte til Remain og tilbyde ham en central position.

Briterne blev svigtet af Tory-partiet, som saboterede Brexit, som skete mod deres vilje. Derfor skal briterne nu forsøge at overleve fem år med en ekstrem venstreorienteret regering, som er godt på vej til at ruinere det britiske folk fuldstændigt. Briterne radikaliseres, mens resten af Europa bevæger sig mod højre. Derfor kan Starmer og co. være enden på Storbritannien som en betydningsfuld og respekteret nation.

Unge briter er klar over, hvor vinden blæser, ligesom unge nordmænd. Det gælder i hvert fald for drengene; pigerne har endnu ikke opgivet troen på socialdemokratiets og socialismens utopi.

Halvdelen af de unge britiske mænd i alderen 18-35 år ville have stemt på Donald Trump, dobbelt så mange som stemte på Tory eller Reform tilsammen.

Kvinder og ældre vælgere er meget mindre ivrige, men skiftet blandt den unge »manosphere« – som aldrig ser BBC – er bemærkelsesværdigt og skyldes til dels en dramatisk modreaktion mod woke.

Også såkaldte minoriteter støtter Trump i et hastigt stigende tempo. Jeremy Clarkson kunne appellere til disse unge vælgere.

Pollster James Kanagasooriam hævder med rette, at »hvis Jeremy Clarkson gik ind i politik nu, kunne det være Storbritanniens Trump-øjeblik – men langt mere engelsk og mindre autoritært«.

Offentligheden søger lederskab og inspiration fra heterodokse, karismatiske figurer, der overskrider ideologiske grænser – og Clarkson er et af Storbritanniens fremmeste eksempler på dette.

Heath nævner folk som Javier Milei, Jordan Peterson, Joe Rogan og Elon Musk som helte i den nye bevægelse, i skarp kontrast til folk som Taylor Swift. Eva Longorias og andre showbiz-stjerner, hvis kampagne for Kamala Harris var så ineffektiv.

Clarkson er i samme klasse som J.K. Rowling, mener Heath, inden han af uforståelige årsager nævner den mislykkede United-stjerne Marcus Rashford, som er blevet en klynkende, dårlig fodboldspiller og en knælende, venstreorienteret idiot.

De idioter, der grinede af Trump og Musk for et par uger siden, fnyser af Clarkson i dag. De lærer det aldrig.

Clarkson, som aldrig har gået på universitetet, er usædvanligt populær: Ifølge JL Partners er hans net favourability rating +17 procent.

Ingen britisk politiker har et plus i bogen, når det gælder popularitet. Den nye Tory-leder Kemi Badenoch er den, der kommer tættest på med minus én procent. Starmer er den mest upopulære med minus 22 procent, tæt fulgt af kansler Rachel Reeves (minus 16 procent).

Clarksons autenticitet er nøglen. Han går ind for frihed, er klar til at gå op imod pøblen og er en befriende kraft. Langt de fleste mennesker er ikke forvirrede over race og klasse, og de sætter pris på, at Clarkson ikke undskylder for at være hvid, skoledreng og velhavende.

Han siger sin mening og hader »woke« – det, der tidligere blev kaldt politisk korrekthed. Hans rigdom og succes hjælper snarere end hæmmer hans popularitet: Offentligheden er klar over, at han har meget at tabe, ligesom Trump, Rowling og Musk, og de respekterer ham for at fremmedgøre sine tidligere venner.

Allister Heath er kendt for at være en af de mest fremtrædende britiske pessimister. Men nu siger han, at Jeremy Clarksons optræden ved landmændenes demonstration giver ham håb. Hvis Clarkson går ind i politik, bør Labour være meget bange.

Her er Clarkson i aktion ved weekendens demonstration: