USA sender antipersonelminer til Ukraine

Biden-regimet har besluttet at sende antipersonelminer til Ukraine, selv om Ukraine både har tilsluttet sig og ratificeret konventionen om landminer. Det har USA ikke gjort, men 164 lande har underskrevet mineforbudstraktaten, og USA har sagt, at de vil overholde den.

Beslutningen er taget i håb om at standse den russiske fremrykning.

Det er kun få dage siden, at Biden-regimet tillod ukrainerne at affyre langtrækkende missiler ind i Rusland, hvilket russerne ser som en alvorlig optrapning.

Militære iagttagere tvivler på, at linjeændringen er nok til at standse den russiske fremrykning.

Rusland bruger personelminer, men USA skulle være bedre.

USA brød også en anden konvention, da de sendte klyngebomber til Ukraine. 21 NATO-lande, herunder Norge, har underskrevet forbuddet mod klyngebomber.

Det faktum, at USA går foran og bryder konventioner, som er blevet etableret efter lang tids arbejde, er dårlig reklame for NATO: Når de er i en presset situation, bryder de konventionerne. Dermed opfører USA sig som ethvert andet land, der ikke lægger vægt på at bryde reglerne.

Human Rights Watch beskyldte sidste år Rusland for at bruge personelminer, men sagde, at Ukraine også har gjort det.

Krigen bliver med andre ord mere rå og brutal.

Når der rapporteres om mennesker, der er blevet dræbt eller såret af miner, er det ikke kun i fjerne konflikter, men på europæisk jord. Det er noget nyt.

Mindst 5.757 mennesker blev dræbt eller såret i eksplosioner fra landminer og krigsaffald sidste år. Det er tusind flere end året før.

Mindst 1983 mennesker døde som følge af landmineeksplosioner i 2023, mens 3.663 blev alvorligt såret, ifølge en rapport fra International Campaign to Ban Landmines (ICBL) og dens søsterorganisation, Cluster Munitions Coalition (CMC).

Det skal understreges, at ikke alle de dræbte eller sårede er blevet dokumenteret. Tallet kan derfor være endnu højere.

Sidste år var 84 procent af ofrene civile.

Sidste år var 84 procent af ofrene civile.

Militærstyret i Myanmar beskyldes for udbredt brug af landminer og er ansvarlig for det højeste antal ofre i 2023 med 1.003 dræbte eller sårede. Årtiers gentagne konflikter mellem militæret og forskellige oprørsgrupper har efterladt landminer over hele landet.

ICBL siger, at de har set beviser på, at militærjuntaen tvinger civile til at gå foran styrkerne for at “sikre” områder, hvor der er landminer.

I april beskyldte UNICEF alle parter i konflikten for hensynsløs brug af landminer.

Rusland, Iran og Nordkorea beskyldes også for at bruge landminer.

Rusland, Iran og Nordkorea beskyldes også for at bruge landminer.

Ifølge ICBL blev 993 af ofrene i 2023 dræbt eller såret i Syrien, 651 i Afghanistan og 580 i Ukraine.

Ifølge ICBL blev 993 dræbt eller såret i Syrien, 651 i Afghanistan og 580 i Ukraine.

Der har været en markant stigning i den militære brug af personelminer i de seneste år, ifølge organisationen, herunder ved infrastruktur som telekommunikationsmaster og rørledninger.

Der har været en markant stigning i den militære brug af personelminer i de seneste år, ifølge organisationen, herunder ved infrastruktur som telekommunikationsmaster og rørledninger.

Den internationale kampagne for forbud mod landminer består af 1.000 organisationer, der arbejder for at udrydde landminer. Kampagnens leder Jody Williams blev tildelt Nobels fredspris i 1997 (NTB)