Debbie Wasserman Schultz (D-Fl) var engang leder af Democratic National Committee (DNC), men måtte træde tilbage, da det kom frem, at hun manipulerede primærvalget til ulempe for Bernie Sanders og til fordel for Hillary. Siden da har hun frådet uhæmmet under komitémøder. Nu siger hun uden generthed, at Tulsi Gabbard, den nye direktør for den nationale efterretningstjeneste, Director of National Intelligence, er en russisk stråmand:
»De fleste mennesker anser hende for at være et russisk aktiv, og hun vil være den farligste,« sagde Wasserman Schultz, før hun blev afbrudt og spurgt: »Er det, hvad du anser hende for at være?«
»Ja, det er der ingen tvivl om. Jeg ser hende som en person, der sandsynligvis er et russisk aktiv, der som DNI vil være ansvarlig for at lede hele vores efterretningssamfund, som ligger inde med alle vores vigtigste efterretnings- oplysninger og hemmeligheder, og som effektivt vil være en direkte linje til vores fjender,« sagde Wasserman Schultz.
Kommentarerne vakte skarp kritik.
»Tulsi Gabbard trak sig som DNC-næstformand i 2016, fordi Debbie Wasserman Schultz manipulerede valget for at sikre, at Hillary vandt – som Liz Warren, Donna Brazile og WL alle viste«, skrev journalisten Glenn Greenwald.
»Forestil dig at kæmpe for dit land og så få krigs tilhængere som denne til at sætte spørgsmålstegn ved din loyalitet.”
Wasserman Schultz var der, da Hillary bestilte en pakke med snavs om Trump, som skulle blive grundlaget for Russia Collusion. Det var ren fiktion, og hovedpersonerne vidste det. Ti år senere slynger Wasserman Schultz de samme beskyldninger mod Tulsi Gabbard. Det siger meget om nutidens Demokrater.