Nyt

Den franske anklagemyndighed kræver, at Rassemblement Nationals (RN) præsidentkandidat Marine Le Pen, idømmes fem års fængsel og forbydes at stille op til valg.

Anklagen mod Le Pen og 24 andre tiltalte er, at EU-midler, der blev tildelt partigruppen i Europa-Parlamentet mellem 2004 og 2016, da partiet hed Front National (FN), i virkeligheden blev brugt til at styrke partiapparatet i Frankrig.

Valeurs Actuelles skriver:

De er anklaget for at have hyret »fiktive« parlamentariske assistenter i Europa-Parlamentet til at arbejde for Flamenco-partiet mellem 2004 og 2016. De to repræsentanter for anklagemyndigheden, Louis Neyton og Nicolas Barret, beskylder partiet for at have misbrugt de kuverter med 21.000 euro, der blev brugt til at betale assistenterne. Assistenterne arbejdede angiveligt for Front National som livvagter, grafiske designere eller sekretærer for at »aflaste partiets økonomi«.

Europa-Parlamentet er et arnested for den politiske skammelige kultur med underslæb. Den drakoniske dom på fem års fængsel til Le Pen, står ikke i rimeligt forhold til anklagernes alvor.

Hovedpersonen selv har siden sagens begyndelse den 30. september sagt, at hun er uskyldig i anklagerne og hævder, at retssagen er motiveret af et politisk ønske om, at forhindre hende i at stille op til præsidentvalget i 2027, hvor hun har en god chance for at vinde.

Le Pen finder det også skandaløst, at anklagemyndigheden har anmodet om foreløbig fuldbyrdelse af dommen, hvilket betyder, at hun risikerer fængselsstraf, og valgkarantæne, med det samme. Selv om sagen skulle blive appelleret yderligere ved domstolene og måske først blive endeligt afgjort om flere år, vil appellen ikke have opsættende virkning, hvis retten giver anklageren medhold.

Sagen føjer sig til en lang historie med retsforfølgelse af Le Pen.

I 2019 blev Le Pen anklaget for at have tweetet billeder af ISIS-ofre i 2015, hvilket ifølge anklageskriftet udgjorde udbredelse af voldeligt indhold, der tilskynder til terrorisme. I sagen blev hun beordret til at tage psykiatriske tests for blandt andet at afgøre, om hun er »i stand til at forstå udsagn og svare på spørgsmål«, hvilket hun blankt nægtede at gøre. »Dette er totalitære regimer værdigt,« sagde Le Pen dengang.

Beskyldninger om misbrug af EU-midler er heller ikke nye. Le Pen var i rettens søgelys for lignende beskyldninger i 2018.

I 2015 blev Le Pen anklaget for racehad efter at have sammenlignet muslimer, der beder offentligt, med besættende nazister under et valgmøde i 2010.

Politiske retssager mod højrepopulistiske ledere i Vesten, er efterhånden blevet en del af hverdagen. Donald Trump og Matteo Salvini har været igennem det samme, og det samme har Silvio Berlusconi.

Le Pen er heller ikke alene om at blive beskyldt for at misbruge EU-midler. Tidligere i år blev den tidligere tjekkiske premierminister, og nuværende oppositionsleder Andrej Babiš, også beskyldt for misbrug.

Man plejer at sige, at »processen er straffen«, og Babiš blev frikendt.

Det forventes at tage flere måneder, før domstolen træffer afgørelse i den igangværende sag mod Le Pen. Hvis retten giver anklagemyndigheden medhold, vil det udløse et politisk jordskælv, og en dyb mistillid til retsvæsenet blandt store dele af den franske befolkning.

 

Kjøp Sokrates’ forsvarstale fra Document her! Kjøp e-boken her.